1.200 elever gennemførte brandvarmt skoleløb

1.200 elever gennemførte brandvarmt skoleløb

Varmen kunne ikke tage løbelysten for de mange skoleelever, som deltog i Skoleløbet 2018

Temperaturen havde sneget sig op over 26 grader, og sveden piblede af de mange skoleelever, som onsdag løb med i Skoleløbet i Hvidovre.

Trods varmen fejlede indsatsen ikke noget hos eleverne. De blev sendt af sted af OL-løberen Abdi Hakin Ulad, der de tre seneste år har modtaget prisen for Årets Idrætspræstation i Hvidovre.

- I skal varme en lille smule op – så hold øjne og ører åbne for nu går vi i gang, lød det fra Abdi Hakin Ulad, der i særklasse er Hvidovres og Danmarks bedste langdistanceløber. Sammen med borgmester Helle Adelborg stod han for at sende eleverne godt af sted ud på ruten på 1,8 km. De mindste elever skulle igennem ruten en enkelt gang, mens de større elever skulle løbe ruten igennem to gange.

Efter strabadserne ude på ruten var der koldt vand fra HOFOR, som i dagens anledning havde oprettet en klimavenlig vandbar fra HOFOR, som sørgede for rent og koldt drikkevand fra den lokale vandforsyning. Samtidig var lokale spejdere traditionen tro klar med snobrødsdej og bål, så de løbende elever kunne få sig et snobrød til at stille sulten.

Skoleløbet bliver arrangeret i samarbejde med Hvidovre Kommune, Idrætsrådet og Hvidovre Atletik og Motion.

skoleløb foran rådhuset med knap 1200 elever onsdag den 30. maj 2018

skoleløb foran rådhuset med knap 1200 elever onsdag den 30. maj 2018

menu
menu