65 ÅR

65 ÅR

I dag, torsdag den 16. maj kan en kendt og “næsten indfødt” Hvidovreborger, kiropraktor Gunnar Meilstrup, fejre 65 år fødselsdag.

Gunnar Meilstrup er opvokset i Hvidovre, hvor familien boede på Tavlekærsvej, og havde sin skolegang på henholdsvis Strandmarks- og Dansborgskolen.

Han er uddannet på Los Angeles College of Chiropractic, hvorfra han modtog diplom i januar 1977. Herefter arbejdede han 1½ år i København og derefter 2 år på Kiropraktisk Center i Brønderslev, hvorefter han i 1980 åbnede kiropraktorklinikken på Gammel Køge Landevej 220, - en klinik der i alle årene har været meget velanskrevet og velbesøgt.

Meilstrup, der er meget sporty og idrætsinteresseret, har i en årrække været aktiv omkring skader i ishockeysporten, bl.a. i Hvidovre Ishockey Klub.

menu
menu