75 års jubilæum i pensionistforeningen

75 års jubilæum i pensionistforeningen

Næste søndag den 20. august markerer Hvidovre Pensionistforening sit 75 års jubilæum.

For en gang skyld sker finder festlighederne ikke sted hjemme på Risbjerggård eller i Medborgersalen, men i teatersalen i Frihedens Idrætscenter, hvor der bydes på en tre-retters menu fra restaurant “Halvleg”, samt underholdning ved de populære “Syngepiger fra Rødby” og musik og dans til husorkestret “Birinus”.

Hvidovre Nærradios “Aktuelt i Hvidovre” varmer op til jubilæet allerede på lørdag fra 9.,00 til 11,00 på 95,2 FM. Man får bl.a. besøg af formandmanden Teppe Christiansen, næstformand Pia Christensen og Anne-Grethe Golmann fra bestyrelsen. Man ser også lidt på de tiltag, foreningen vil byde på, og ikke mindst hvordan ser man på Risbjerggårds fremtid som foreningens højborg.

Lidt fra arkivet kommer også på tale i programmet, som altså kan høres på lørdag.

menu
menu