Åben eftersommerhave

Åben eftersommerhave

Eftersommerhaven er kommet til sig selv igen. Under heden og tørken visnede græsset og en del af stauderne ned, men det meste livede heldigvis op, da regnen kom. Nu blomstrer Sankt Hansurt, Duehoved, Høstanemoner, flere forskellige Storkenæb, Pileurt, Torskemund, Kugletidsel, Natlys, Staudesolsikke, Lægekvæsurt og forskellige Asters. De espallierede frugttræer har klaret sig, men pæretræet har tabt en del blade og det ser ud til at pærerne har svært ved at modne.

Lene Petersen byder derfor indenfor i haven, hvor man kan udveksle erfaringer om “det nye vejr”. Det sker på lørdag den 15. september kl. 12-14 i Hvidovregade 13K

Der er masser af hjemmedyrkede stauder til en billig pris, og der er flere i plantebørnehaven.

menu
menu