Ældre i Hvidovre skåler atter for Valdemarsdag

Ældre i Hvidovre skåler atter for Valdemarsdag

Traditionen tro vil ældre på plejecentrene Strandmarkhave, Dybenskærhave og Krogstenshave sætte sig til bords og skåle for Valdemarsdag med nye danske kartofler og snaps. Bladkompagniet har igen sat sig bag rattet for at hjælpe med at få de velsmagende varer frem til de tilmeldte plejehjem i Hvidovre. Aalborg Akvavit følger også trop og bidrager til den gode smag og stemning. Sammen med Danmarks Kartoffel Råd og Flensted, donerer de i alt 1.600 flasker Aalborg Export Akvavit som ledsager til dagens lækre, nyopgravede kartofler.

Den 15. juni er valdemarsdag, hvor Dannebrog i 1219 dalede ned fra himlen til Kong Valdemar. Denne dato falder også midt i sæsonen for nye danske kartofler. Derfor fejrer Strandmarkhave, Dybenskærhave, Krogstenshave og de ældre i Hvidovre dagen med nye danske frilandskartofler og dertilhørende snaps. Idéen til festlighederne stammer fra en pårørende, som én gang om året tog nye danske kartofler med til sin mand på plejehjemmet. Det er siden år 2000 blevet til en årlig begivenhed koordineret af lokale kartoffelentusiaster og Danmarks Kartoffel Råd. Hent billeder i høj opløsning til fri afbenyttelse på: http://download.rostrapr.com/?path=download/Valdemarsdag/

Bladkompagniet leverer varen

Bladkompagniet - en del af Danske Dagblades Distributionsnet, som er Danmarks næststørste distributionsselskab med et netværk bestående af flere end 3.500 bude - har igen i år fået æren af, at være med til, at de i alt 1.600 flasker Aalborg Export Akvavit finder vej til de omkring 700 tilmeldte plejecentre landet over.

- Det er en rigtig sjov tradition, som vi med glæde støtter op om igen. Vores omdelere er ikke kun med til at transportere snapsen. De sikrer også, at logistikken fungerer, når 1.600 flasker snaps skal leveres til plejecentre over hele Danmark, fortæller Jesper Nielsen, Adm. Direktør i Bladkompagniet.

Snapsen er prikken over i’et

Der er lagt op til hygge, når de ældre på plejecentrene i Hvidovre atter samles om middagsbordet for at nyde danskernes yndlingsspise. Igen i år hjælper Aalborg Akvavit den gode måltidsoplevelse på vej og er med til at donere skænken til dagens ret.

- Fejringen af valdemarsdag er en skøn begivenhed med hyggeligt samvær for de ældre, og det er vigtig for os at hylde de gode stunder som opstår, når man mødes over en bid mad og akvavit. Derfor har vi sammen med Danmarks Kartoffel Råd og Flensted valgt at bidrage med Aalborg Export Akvavit. Det er en lettilgængelig akvavit med en afrunding af sherry, som er med til at give prikken over i’et til de nye kartofler og det gode selskab, siger Morten Wilms, Kategorichef hos Aalborg Akvavit, Arcus Danmark.

menu
menu