Afdelingsbestyrelsen i Friheden er gået af

Afdelingsbestyrelsen
i Friheden er gået af

Gik samlet af, da årsberetningen ikke blev godkendt

Bølgerne gik højt i Friheden mandag i sidste uge, da man holdt afdelingsmøde for Friheden I, Friheden VI og Lille Friheden, hvor blandt andet årsberetning og regnskaber var på dagsordenen.

Ugen før afdelingsmødet valgte fire afdelingsbestyrelsesmedlemmer at træde ud af afdelingsbestyrelsen, og de to suppleanter, Britta Christensen og Christian Thode trådte ind i bestyrelsen. De to sidste pladser kunne ikke besættes inden mødet blev afholdt. En stor del af de fremmødte beboere valgte ikke at godkende årsberetningen, og afdelingsbestyrelsen suspenderede mødet for at tale sammen i enerum.

Gik samlet af

Efter kort tid meddelte afdelingsbestyrelsen, at de havde truffet en fælles beslutning om, at de samlet gik af.

Det vil sige, at der pt. ikke er en afdelingsbestyrelsen i Friheden I, Friheden VI og Lille Friheden. Formanden for organisationen har ansvaret for, at der hurtigst muligt bliver afholdt et ekstraordinært afdelingsmøde, hvor der vælges en ny afdelingsbestyrelse, de indkomne forslag, fra den 13. november, bliver behandlet, og der orienteres kort om de tre regnskaber. På vegne af organisationsbesyrelsen har Marianne Salomonsen meddelt, at det har ikke været muligt at skaffe et egnet lokale til afholdelse af det ekstraordinære afdelingsmøde i indeværende år, grundet de mange julearrangementer, der bliver afholdt rundt om i kommunen. Derfor indkaldes der til nyt møde, onsdag den 17. januar 2018, hvor der skal vælges en ny afdelingsbestyrelse. Følgende arrangementer vil fortsat blive afholdt: Julehygge med middag den 29. november i Frihedens Idrætscenter, – sidste dato for køb af billetter er i dag torsdag den 23. november, samt juletræsfesten den 3. december i Oasen, hvor der alllerede er udsolgt.

m-

Britta Christensen

Britta Christensen

menu
menu