Afgørende program venter

Afgørende program venter

Volleyball-herrerne skal være klar til de forestående fem afgørende kampe

VOLLEYBALL: Hvidovres volleyherrer sluttede den første halvdel af turneringen som nummer tre, og det er en godkendt præstation. Nu venter fem kampe i træk mod de øvrige tophold fra top 5, så det er en afgørende måned, træner Martin Olesen og spillerne går ind i.

- Vi har trænet ret meget op til juleferien, da vi ikke kom med i “Final 4”, hvor vi kunne have spillet kampe mellem jul og nytår, fortæller træner Martin Olesen.

- Vores egen hal har været lukket på grund af juleferie, så vi indledte træningen sidste torsdag og fredag. Vi genstarter turneringen den 13. januar ude mod rækkens nummer to fra Ishøj, og så går det ellers slag i slag. Vi skal møde alle holdene fra top 5 i de første kampe, så vores træning er timet til de kampe. De er nemlig afgørende for, hvilken modstander vi får i slutspillet, hvor 8 hold deltager. Nummer 1 i rækken møder så nummer 8, når grundspillet er afsluttet, og nummer 2 nummer 7 og så videre. Når de kampe er afviklede, så er det i en semifinale nummer 1 mod nummer 4 og 2 mod 3. Derfor er det afgørende for os at få det bedst mulige udgangspunkt. Turneringen har vel aldrig været så tæt med så forholdsvis lille forskel på de bedste hold. Vi er i en gunstig position nu, men den skal vi ikke bruge som sovepude. Jeg tror foråret bliver intenst og spændende...

ebo@hvidovreavis.dk

menu
menu