Aflever dit miljøfarlige affald i denne uge

Aflever dit miljøfarlige affald i denne uge

I disse dage og indtil på torsdag den 15. juni indsamler kommunen miljøfarligt affald. Miljøbilen kører i tidsrummet fra kl. 16.00 (fredag fra kl. 15.30) til kl. 20.00 og stopper 41 forskellige steder i løbet af ugen.

Miljøfarligt affald omfatter bl.a. Alle slags batterier, bilakkumulatorer, frost-, sprinkler- og kølervæske, kemikalier, malingrester, olieaffald, spraydåser, elsparepærer og lysstofrør.

Dit farlige affald skal du aflevere personligt ved miljøbilen. Det er ulovligt at stille det farlige affald i forvejen på miljøbilens stoppested. Hvis du ikke har mulighed for at møde op ved miljøbilen i de annoncerede tidsrum, kan du i stedet aflevere dit farlige affald på Genbrugspladsen, Avedøreholmen 97.

I dag tirsdag den 13. juni holder Miljøbilen ved Hvidovrevejs Butikscenter, P-plads ved Allingvej kl. 16.00 – 16.20, på Sønderkær, ved Krogstens Allé kl. 16.30 – 16.50, på Krogstens Allé, ved Mørups Allé kl. 17.00 – 17.20, Ejby Allé, ved Sydkærsvej kl. 17.30 – 17.50, på Kvistgårdsvej, ved Grønholtvej kl. 18.00 – 18.20, på Risbjergvej, ud for Risbjergskolen kl. 18.30 – 18.50, på Sognegårds Allé, ved Bibliotekvej kl. 19.00 – 19.20 samt på Spurvehøjvej, ved Tusbyvej kl. 19.30 – 19.50

I morgen onsdag den 14. juni er det på Ketilstorp Allé 6, ved Brostykkevej kl. 16.00 – 16.20, Brostykkevej, P-plads v. Menelaos Blvd. kl. 16.30 – 16.50, Ketilstorp Allé 52, v. Menelaos Blvd. kl. 17.00 – 17.20, Achilles Allé, ved Nestors Allé 3 kl. 17.30 – 17.50, Idrætsvej, p-plads ved Doras Allé kl. 18.00 – 18.20, Bjergagervej, ved Svendebjergvej kl. 18.30 – 18.50, Åmarken Station, P-plads kl. 19.00 – 19.20 samt I. C. Lembrechts Allé, ved Strandbovej kl. 19.30 – 19.50.

På torsdag den 15. juni er det Frihedens Butikscenter, sydligste P-plads ved Hvidovrevej kl. 16.00 – 16.20 samt på Hvidovre Enghavevej 7, v. Langhøjparken kl. 16.30 – 16.50.

menu
menu