Aktuelt foredrag om Nordkorea på Hovedbiblioteket

Aktuelt foredrag om Nordkorea på Hovedbiblioteket

I morgen onsdag den 11. oktober kan du opleve et fascinerende foredrag om et brændende aktuelt emne; nemlig Nordkorea!

Et emne, som er på alles læber lige nu, men som også er noget, de færreste ved noget om af den simple årsag, at næsten ingen danskere har besøgt det isolerede og forhadte land i Østasien. Det har til gengæld aftenens foredragsholder den unge fynbo Jonas Andersen, som har rejst i landet flere gange. Jonas har de seneste år turneret rundt i Danmark og har været i radio og TV for at fortælle om sine rejseoplevelser i Nordkorea og om, hvordan det er at være turist i verdens mest isolerede land. En meget anderledes oplevelse end at være på ferie i f.eks. Spanien eller Thailand! Kom og hør Jonas’ egen beretning om samfundet og befolkningen, som udgør 25 millioner indbyggere. Aftenens foredrag er også et bevis på, at Nordkorea indeholder flere lag end dem, medierne lige fremstiller.

Jonas Andersens spændende rejsebeskrivelse er for hele familien, hvor voksne såvel som børn kommer til at høre historier, de kan relatere sig til. Foredraget finder sted onsdag aften den 11. oktober kl. 19 i Hovedbibliotekets undervisningslokale, og det er helt gratis at deltage.

Mød bare op og få en særlig oplevelse.

menu
menu