Avedøre kom stærkt tilbage

Avedøre kom stærkt tilbage

Kampen mod Hvidovre blev revancheret mod BSF med en smal sejr

FODBOLD: Nu var kampen mod Hvidovre ikke en kamp, hvor man skulle konkludere eller tage konsekvenser af. Man kunne måske bruge kampen til at få afdækket nogle ting, der skal arbejdes med, og det havde træner Peter Juul da også gjort i forhold til testkampen mod BSF i lørdags.

- Vi har kigget lidt på spilsystemerne, og det er klart, at vi fremadrettet skal spille anderledes, når vi selv har bolden, og når modstanderen har bolden. Vi skal lægge mere pres på, når vi bygger op, og det forsøgte vi med et 3-4-3 system. Når modstanderen havde bolden flyttede vi tilbage til et 5-4-1 system. De to systemer håndterede spillerne fint. Vi fik testet nogle nye spillere, hvor især Filip Hansen og Martin S. Nielsen efterlod gode indtryk. Filip Hansen har et dejligt venstreben, og var god med bolden. Martin S. Nielsen er rigtig hurtig på fødderne og er godt skolet i Brøndby. Men også Medo Kamara og Lirim Aliti gjorde det godt. Lirim Aliti blev prøvet som højre back, hvor han var meget stærk defensivt, men magtede også den offensive del, hvor han var god til at være med i det opbyggende spil.. - Vi skabte ikke så mange chancer i en generel chancefattig kamp, men Martin Rasmussen fik scoret begge vore mål efter intenst og stort løbearbejde. Han har et utroligt drive og leverer en god energi til holdet... - Jeg var lidt spændt på, hvordan spillerne tacklede det store nederlag til Hvidovre, men vi er stadig i snit 25 mand til træning, og stemningen er god. Vi har en del, vi skal arbejde med, og det gør vi... - Vi spiller på lørdag ude mod FA 2000 fra Frederiksberg, der, ligesom os, er et Danmarksserienhold. Rasmus Siggaard står igen en hel kamp, da både Stefan Skov og han er enige om at spille hele kampe. Det giver dem mest, og det lytter vi naturligvis til...

menu
menu