Bæredygtighed på flere planer

Bæredygtighed på flere planer

Udviklingen af forstaden skal ske bæredygtigt. Men bæredygtighed og udvikling skal tænkes både bredt og gradvist. Det mener i hvert fald Forstædernes Tænketank

Flere af nabokommunerne har det allerede, og hvis de politiske planer fra valgkampen ellers holder, vil Hvidovre også snart have en. Altså, en boligpolitik.

Men hvad er en boligpolitik egentlig, og hvad kan og skal den indeholde?

I de kommende uger vil Hvidovre Avis sætte fokus på, hvad de professionelle mener om byudvikling af forstaden, men også hvad vi som Hvidovreborgere værdsætter ved Hvidovre, hvad der har fået os til at bo i Hvidovre, og ikke mindst hvad der gør, at vi bliver boende eller vælger at flytte ud af kommunen igen.

Bæredygtig forstad

Hvad der gør en forstad som Hvidovre velfungerende kan anskues på mange måder, men bæredygtighed er en betegnelse, der ofte bliver anvendt, når man ser på, hvad eksperterne har fokus på i byudvikling.

Bæredygtig forstad var således også omdrejningspunktet, da Forstædernes Tænketank tilbage i 2012 offentliggjorde 10 anbefalinger til udviklingen af en bæredygtig forstad.

En bæredygtig forstad beskrives ved, at ”efterkrigstidens forstadsområder kan udvikles og omdannes på en sådan måde, at de fremover kommer til at fungere mere bæredygtigt i både miljømæssig, social og økonomisk forstand”.

Udviklingen af en forstadskommune som bæredygtig i de tre henseender drejer sig i følge tænketanken om at tænke bæredygtighed i den helt store målestok.

- Den miljømæssige bæredygtighed handler ikke kun om energi- og ressourceforbrug, men også om at sikre forløbet af naturlige processer ved at lade vandsystemer og spredningskorridorer danner sammenhænge, som kan være med til at sikre, at vi ikke yderligere reducerer artsrigdommen i naturen, lyder det i rapporten.

Social bæredygtighed

Et andet aspekt af bæredygtighed er derfor det sociale, der for tænketanken handler om, hvordan byens borgere forbindes igennem de offentlige rum og muligheder.

- Her er det vigtigt at arbejde med forstadens struktur i forhold til offentlige rum, forbindelserne mellem forskellige områder og forstadens evne til at give oplevelses- og udfoldelsesmuligheder for mange forskellige grupper, lyder det i rapporten.

Den sociale bæredygtighed uddybes med, at det, i følge tænketanken, er fornuftigt at indtænke koblingspunkter mellem bebyggelser, borgere kan mødes på tværs i det offentlige rum.

- Det kræver, at vi ser på, hvordan vi kan skabe koblinger mellem de mange adskilte bebyggelsesøer, og det kræver, at vi skaber flere og nye typer af offentlige rum, som kan indtages af forskellige grupper. Det drejer sig om rum, der knytter sig til de eksisterende fortætningspunkter, og som skaber flere overlapninger og mere synergi mellem funktionerne og de grupper, der bruger dem. Men det handler også om at skabe nye typer af grønne rum, som kan tjene som offentlige rum og om en aktivering og bedre udnyttelse af de fortætningspunkter, der allerede findes omkring institutioner og sportsanlæg, beskrives det i rapporten.

Sammenkædning af bydele

I en kommune som Hvidovre, der er karakteriseret ved at være langstrakt og relativt usammenhængende kan en kommende bymidte f.eks. være med til at skabe et nyt samlingssted, der binder bydelen sammen.

- Dette kan gøres ved at samlokalisere flere funktioner, ved at åbne dem og ved at kæde dem sammen med andre bydele. En forbedring af den sociale bæredygtighed kræver samtidig, at vi bearbejder de mange afstandszoner, der er mellem de forskellige bebyggelser, og at vi skaber koblinger og lokaliserer nye anlæg og rekreative muligheder, som kan være fælles og skabe nye mødesteder, lyder det i rapporten.

Slutteligt arbejder tænketanken med økonomisk bæredygtighed, der har fokus på at styrke både den miljømæssige og den sociale bæredygtighed - så det ikke alene er den enkelte developers interesse, der er afgørende for, hvordan udviklingen af byen tager form.

- Målet med at forbedre den økonomiske bæredygtighed er at få skabt incitamenter til, at de investeringer, som foretages i forstaden, i højere grad tænkes i forhold til at styrke den sociale og miljømæssige bæredygtighed. For at sikre dette er der behov for nye samarbejdsformer, som gør det attraktivt at tænke helhedsorienteret. Overordnet set er det målet, at det ikke er developerens korte tidshorisont og skarpt afgrænsede matrikel, der bliver accepteret som økonomiens ramme, men at der i stedet anvendes kalkuler, som indtænker byggeriets fulde livscyklus og indregner de potentialer, der ligger i at tænke det aktuelle projekt ind i en større helhed, beskrives det af tænketanken.

Helt konkret mener tænketanken, at den enkelte by gør sig klart, hvad livscyklusperspektivet skal være i byen.

- Det kræver, at det offentlige stiller krav om sådanne beregninger og indretter sine egne beregningsmodeller, så de inkluderer livscyklusperspektivet, fastslår Forstædernes Tænketank.

Gradvis udvikling

Udgangspunktet for tænketankens arbejde med at give input til, hvordan forstaden kan udvikles, beskrives desuden som, at det ikke handler om at rive ned og bygge om, men derimod om at udvikle byen - og at udviklingen sker gradvist.

- Det handler om at gennemtænke og tilrettelægge en gradvis ændring af forstaden, så den på samme tid bliver mere bæredygtig og mere attraktiv at leve i. Det er ikke modsætninger, det er en mulighed, hvis vi tænker os om og handler fornuftigt, står der i rapporten.

I næste uge fortæller vi i Hvidovre Avis, hvad Forstædernes Tænketank så kan anbefale, når det gælder udvikling af forstaden.key

menu
menu