Børnejulegudstjeneste i Strandmarkskirken

Børnejulegudstjeneste i Strandmarkskirken

Alle børn og deres familier indbydes til festlig gudstjeneste i børnehøjde ved præst Lene Skovmark og kirke- og kulturmedarbejder Anne Dorthe Sunke på lørdag den 8. december kl. 14.

- Vi skal høre juleevangeliet og lave drama, så måske du har lyst til at være Josef, en engel, en vismand - eller måske et får ude på marken? Der er muligheder for alle børn, siger Lene Skovmark.

- Efterfølgende er der julehygge med kaffe, saft og pebernødder mens vi klippe-klistrer og hvis vi er heldige, kan det være, at julemanden dukker op med slikposer til alle. Vi glæder os til at se hele familien til en hyggelig eftermiddag.

menu
menu