Brik på brik lægges på

Brik på brik lægges på

HIF forlænger med både Aleksandar Lazarevic og Malte Kiilerich frem til sommeren 2019

FODBOLD: Der er al mulig grund til at kippe med hatten for HIF's præstation i dette efterår. At gå til oprykningsspillet med maksimale 18 point har ingen klub præsteret før.

- Vi arbejder hele tiden på at gøre arbejdet færdigt, oplyser fodboldformand Martin Krogh-Jensen.

- Med et sådant udgangspunkt, skal vi som ledere gøre alt for, at vi står så stærkt som muligt, når oprykningsspillet indledes til foråret. Vi skal bygge op med henblik på at have et hold, der kan klare sig godt i 1. division. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden kan lægge brik på brik og forventeligt stå med et bundsolidt mandskab, både når oprykningsspillet indledes til foråret og 1. division efter sommerferien...

- Vi har netop forlænget med angriberen Aleksandar Lazarevic og forsvarsklippen Malte Kiilerich, der nu har kontrakter løbende frem til sommeren 2019. Aleksandar Lazarevic har haft et fremragende efterår, hvor han udover at score en del mål har været en konstant trussel for de forsvar, han har været oppe mod. Han er en evig kilde til uro og en spiller, man som forsvarer hele tiden mærker. Malte Kiilerich er i den anden ende klippen, der har ro og overblik på hele tiden. Han er svær at fange i ubalance, og så har han gode offensive evner. Vi er meget glade for at have sikret os begge spillere for den nærmeste fremtid, og vi fortsætter med at finde nye brikker til vores hold....

ebo@hvidovreavis.dk

Malte Kiilerich fortsætter sin gode tid i HIF frem til sommeren 2019.

Malte Kiilerich fortsætter sin gode tid i HIF frem til sommeren 2019.

menu
menu