Cafémøde med sygeplejerske i Parkinsonforening

Cafémøde med sygeplejerske 
i Parkinsonforening

Parkinsonforeningen i Hvidovre holder igen cafémøde i aktivitetssalen Lille Friheden næste tirsdag, den 15. maj fra kl. 14.00 til 16.00. Her får man besøg af sygeplejerske Britt Dalgaard, der vil dele ud af sine erfaringer fra rigtig mange års arbejde med Parkinson. Britt har arbejdet inden for mange grene af sygdommen.

Britts hjerte brænder for dette arbejde og da hun oplever, at der kan mangle meget viden omkring dette område, bruger hun meget af sin tid på at undervise rundt i Danmark i sygdommen. Det gælder både sygehuspersonale, hjemmepleje, patienter og pårørende.

Kaffe, te, brød og vand kan købes for 25 kr. for medlemmer af Parkinsonforeningen og 35 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding forud til cafémødet er den 11. maj til Birger Thybo Sørensen, tlf. 2926 8856 eller 4373 8856, btsgm@mail.dk, eller til Annie Auhagen, tlf 2348 8717, a.j.auhagen@mail.tele.dk

Næste møde i den lokale Parkinsonforening er tirsdag den 21. august.

menu
menu