Cirkusskole en stor succes

Cirkusskole en stor succes

Glæde og stolthed fyldte eleverne på Cirkusmuseets sommerskole, da de efter to dages intens cirkustræning kunne fremvise deres nyvundne evner

Tryllekunst, jonglering, luftakrobatik og meget mere blev fremvist i forestillingerne, der var udviklet af børnene selv med hjælp fra museets dedikerede instruktører Maiken Wessberg og Helena Waldau.

Skolen løb af stablen mandag og tirsdag i de første to uger af ferien og museet havde lavet to hold. Det betød, at over 40 Hvidovrebørn fik en stor oplevelse i manegen, og nye venskaber blev knyttet.

Skolen er en del af Aktiv Sommer, hvor der bliver tilbudt en række aktiviteter til børn i Hvidovre i sommerferien. Den er en fast tradition på museet, og den har kun vundet større og større popularitet igennem årene. Skolen blev således fuldt booket på ganske få dage, og der blev oprettet venteliste.

Nåede du ikke på cirkusskole, oplyser museet, at det tilbyder Cirkusleg søndag til torsdag i hele juli fra kl. 11-12.30, hvor hele familien kan deltage. Her kan du også prøve alle de cirkusdiscipliner, som museet stiller til rådighed så som line, trapez og jonglering. Derudover byder museet også på en ny udstilling i sommerferien om cirkus i 250 år. Her kan man bl.a. få svar på, hvordan denne forunderlige kunstart opstod. Derudover har museet også en række andre ferieaktiviteter, som du kan læse om på cirkusmuseet.dk

Børnepyramide...

Børnepyramide...

menu
menu