- Da jeg gik ind af porten, var jeg solgt...

- Da jeg gik ind af porten, var jeg solgt...

Drømmen om en andel blev realiseret i Avedørelejren for 63-årige Alice Kuchta i Avedørelejren

Naturen, roen og de gamle bygninger i Avedørelejren er det, der gør Alice Kuchta glad for at bo i Hvidovre - eller nærmere bestemt Avedørelejren.

Hun og hendes mand flyttede efter 21 år på Nørrebro til Hvidovre i 2001. Dermed var hun en af de første, der flyttede ind i lejren.

Men selv om hun havde et stort ønske om at flytte fra Nørrebro, så var det med noget skepsis, at hun tog på sit første besøg i forstaden.

- Vi tog toget til Avedøre Station, og jeg var mildt sagt skeptisk, da vi gik over mod Avedørelejen. Men da vi kom frem og gik ind igennem porten, var jeg solgt med det samme, fortæller Alice Kuchta.

Drømt om ny bolig

Hun og hendes mand havde i nogle år drømt om at komme væk fra det almene boligbyggeri, som de hidtil havde boet i. Og den drøm, fik de realiseret i en andelslejlighed i den bydel af Hvidovre, der på daværende tidspunkt slet ikke var så udbygget, som det er nu.

- Det så helt anderledes ud på det tidspunkt. Så da de begyndte, at ville bygge nye ejendomme i to etager og havde planer om at fælde de store flotte træer protesterede jeg, fortæller hun.

Alice Kuchta indsamlede således massevis af underskrifter og afleverede dem på kommunen, og dermed har hun spillet en rolle i, at lejren ikke er bebygget mere end den er i dag. Alice Kuchta og hendes mand har undervejs skiftet lejlighed i lejren. I dag bor de på kvisten i en lejlighed, der sol det meste af dagen og god udsigt til blandt andet store træer og grønne områder.

Af samme grund er Alice Kuchta ikke det mindste begejstret for de planer, som Himmerige ApS har for at bygge beboelseejendomme tæt på Avedøresletten og Naturcenter Quark.

- Jeg er selv vokset op på landet, så jeg holder virkelig af naturen og synes ikke, at der skal bygges mere herude. Det vil gå ud over naturen og den glæde vi har ved at bo her. Og så frygter jeg, at de bare vil bygge mere på de tilstødende grunde, hvis de kan komme af sted med det, siger hun.

Har du et yndlingssted i Hvidovre?

- Jeg holder rigtig meget af at gå i det område nede omkring Quark og ud mod Avedøre Landsby og rideskolerne. Og så cykler jeg generelt meget rundt, fortæller hun.

Alice Kuchta er 63 år og førtidspensioneret sygehjælper.

key

menu
menu