Damerne haltede hele tiden efter

Damerne haltede hele tiden efter

Håndbolddamerne fik ikke den premiere som de havde håbet på

HÅNDBOLD: Det blev til nederlag hjemme i Dansborghallen, hvor HIFs damer i 3. division tabte klart med 22-17 til TPI Odense.

- Når det er gået godt i testkampene og alle er klar, er det selvfølgelig skuffende at stå med et nederlag efter den første kamp, sammenfattede træner David Grandahl efter kampen mod Odense.

- Vi indledte kampen med det 3-2-1 forsvar, der har fungeret fint i testkampene, men her tabte vi duelspillet og måtte søge tilbage til et fladt 6-0 forsvar. Vi forsøgte med skæve 5-1 forsvar, men der var ikke rigtig noget, der virkede. Odense var hele tiden i front, og vi halsede efter dem. Vi var bagud med fem mål ved pausen, og dem kunne vi ikke hente. Da vi var tættest på, var vi bagud med to mål. Vi tilspillede os rigtig mange muligheder, men afsluttede dårligt på deres målmand, som pludselig blev gjort til verdens bedste målmand. Hun var god i afslutninger omkring benene, så derfor placerede vi vore afslutninger der...

- Det blev så heller ikke bedre, at vi kun scorede på et ud af fem straffekast. En rutineret spiller til vores unge trup, kunne have gjort en forskel. Det positive er, og det er det, vi tager med til vores næste kamp, at vi kom frem til så mange muligheder, men jeg må sige, at vi er skuffede og havde forventet en mere lige kamp. Turneringen er ung, og et nederlag er jo aldrig verdens undergang

ebo@hvidovreavis.dk

menu
menu