Damerne halter lidt efter

Damerne halter lidt efter

HIFs håndbolddamer tabte i Himmelev efter en godkendt angrebskamp

HÅNDBOLD: Hjemmeholdet Himmelev vandt opgøret mod Hvidovres unge damer med 28-23 efter føring på 4 mål ved pausen.

- Vi havde fokus på det angrebsmæssige, og vi fik da også scoret flere mål, end vi tidligere har gjort. Stine Kock, Helena Henriksen og Matilde Andersson er kommet godt i gang, og det er positivt for holdet, fortæller træner David Grandahl.

- Forsvarsmæssigt stod vi egentlig også godt, men vi fik bare ikke rigtig tag i fløjspillerne, der bare scorede for mange afgørende mål. Vi kom skidt fra start og var bagud 1-4, og på den måde halsede vi hele tiden efter. Når vi var ved at få kontakt, spillede Himmelev bare bolden ud til deres fløje, og så var der igen pæn margen. Vi satsede offensivt i slutfasen for at hente Himmelev, men denne gang lykkedes det ikke at hive et point med hjem. Vi spiller mod Næstved hjemme i aften, og det er et godt hold, som vi kan drille, hvis vi tager alle de positive ting med fra kampen i Himmelev...

ebo@hvidovreavis.dk

menu
menu