DE LOKALE MEDIER ER GRUNDLAGET FOR NÆRDEMOKRATIET

DE LOKALE MEDIER ER GRUNDLAGET FOR NÆRDEMOKRATIET

Seniorkonsulent CHRISTIAN KIRKEGAARD med KRONIK om de lokale mediers styrker og udfordringer

Hver eneste af Danmarks 98 kommuner har en eller flere lokale ugeaviser, og hver eneste kommune uden for Hovedstadsområdet er dækket af et lokal dagblad - desuden er der i mange kommuner lokale radiostationer - ligesom alle disse medier suppleres med web-udgivelser.

Disse lokale medier er en afgørende forudsætning for sammenhængskraften i de lokale samfund og er grundlaget for nærdemokratiet.

Det er her, borgerne kan følge med i livet i deres nærområde, og det liv, der foregår lige uden for deres hoveddør– både når det gælder erhvervsliv, foreningsliv og kommunen, og hvad der i øvrigt sker af stort og småt, og det er her, borgerne kan være med til at sætte deres præg på udviklingen.

De er dermed med til at give borgerne en fælles referenceramme. De er i øjenhøjde med borgerne og føles nærværende.

Ingen andre medier kan udfylde denne rolle. De regionale radio- og tv-stationer interesserer sig kun for de enkelte kommuner, når der er store konfliktfyldte sager, og det sker for det meste inspireret af artikler i de lokale ugeaviser og dagblade eller radiostationer, og de sociale medier er ikke stedet, hvor den uafhængige journalistik boltrer sig.

85 pct. af de danske husstande modtager en gang om ugen en lokal ugeavis, og de lokale ugeaviser har ca. 2,6 mio. læsere - ligesom mange danskere supplerer den trykte ugeavis med aktuelle lokale nyheder på ugeavisernes hjemmesider eller på deres sider på sociale medier.

Ingen andre medier når ud til så mange borgere i de enkelte kommuner.

Oplagene for de lokale dagblades trykte udgaver falder, men de når fortsat bredt ud gennem deres netudgaver og er fortsat dagsordenssættende i lokalsamfundet.

Det er i de lokale ugeaviser og dagblade, den lokalpolitiske debat foregår - både den debat, der initieres af kommunen og politikerne, og ikke mindst den debat, som borgerne mener er vigtig.

De lokale medier spiller derfor en meget vigtig demokratisk rolle. Uden lokale ugeaviser vil mange borgere være henvist til alene at være modtager af budskaber fra kommunernes stadigt voksende kommunikationsafdelinger. Medierne sikrer, at forhold belyses også set med borgernes briller.

De seneste år er de lokale medier blevet udfordret økonomisk, hvilket på længere sigt kan blive en trussel mod den nærdemokratiske debat.

De lokale medier er presset både, hvad angår indtægter og omkostninger. Det er blevet stadig vanskeligere at få læserne til at betale for indholdet i dagbladene, samtidig med at konkurrencen om annoncekronerne er hård.

Ugeaviserne er gratismedier og finansieres gennem annoncer. Og annoncørerne vil være i medier, der bliver læst. Derfor satser lokale ugeaviser på at producere et redaktionelt indhold af så høj kvalitet, at de kan tiltrække og fastholde læserne i en tid, hvor kampen er hård om danskernes medietid.

Læsertallene viser, at det er lykkedes at fastholde læserne, og derfor holder de lokale annoncører også ved i stort omfang.

Ugeavisernes største udfordring er, at annonceringen falder, fordi handlen flyttes fra de lokale butikker til e-butikker, som ikke har den samme lokale tilknytning –ligesom den kommunale annoncering mange steder er reduceret væsentligt.

Og det er blevet væsentligt dyrere at få de lokale trykye medier ud. Post Nord har de seneste fem år hævet prisen med 182 pct. for at bringe et dagblad ud uden for byområderne og bringer nu kun ud fem dage om ugen. Mange steder er distributionsomkostningen højere end abonnementsprisen.

Og ugeaviserne har Post Nord fra årsskiftet ophørt med at omdele, hvorefter der kun er en distributør af ugeaviser, hvilket smitter af både på prisen og kvaliteten.

De lokale mediers styrke er en stærk redaktionel dækning, og vilkårene herfor kan forbedres væsentligt, hvis der er politisk vilje hertil.

Folketinget besluttede, da det i 2013 vedtog den nye offentlighedslov, at der på baggrund af forsøg skulle fremsættes forslag om åbne postlister bl.a. i alle landets kommuner. Dette forslag er flere gange blevet udskudt. Åbne postlister er et vigtigt redskab for journalister fra lokale medier. Her kan de blive opmærksom på sager i den kommunale forvaltning, som kan have interesse for borgerne – og ikke være afhængig af kun at høre om de sager, som kommunen selv sætter fokus på.

Mange lokale medier vil også gerne på deres webmedie bringe uddrag af debatter i kommunalbestyrelserne ved enten selv at optage fra debatterne på samme måde, som landsdækkende medier kan vise uddrag fra Folketingets debat, eller få mulighed for at redigere i de optagelser, KommuneTV foretager i nogle kommuner.

Som retstilstanden er i dag, er det kommunalbestyrelserne, der bestemmer, om der må optages og bringes uddrag af debatterne i kommunalbestyrelserne. En rundspørge har vist, at kun 32 kommuner tillader optagelser fra møderne. I en tid, hvor nettet fylder stadig mere i nyhedsdækningen, virker det urimeligt, at en kommunal debat mange steder alene kan dækkes gennem det skrevne ord. Folketinget må derfor gøre lovgivningen tidssvarende på dette område.

En udfordring for de lokale medier er også, at en del kommuner i stigende omfang selv begynder at udgive medier. Der er kommuner, der udgiver magasiner til alle kommunens borgere eller til alle ældre borgere i kommunen ikke alene med kommunal information men også med livstilsartikler og journalistiske artikler, som ligeså godt kunne stå i et af de lokale medier.

Det er en trussel mod nærdemokratiet, hvis kommunerne gennem deres skattefinansierede medieaktiviteter konkurrerer med de private lokale medier. Det gør det vanskeligere at udgive de medier, der er borgernes vagthund overfor kommunerne. Indenrigs- og økonomiminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille har heldigvis bebudet, at han vil se på dette problem.

Husk på, at det er de lokale medier, som har afsløret kommunalt svigt i Rebild-sagen, og som afslørede skandaløse forhold i teknik- og miljøforvaltningen i Aarhus. Eksempler på sager der alene kom frem takket være dygtig journalistik formidlet i lokale medier.

Det er værdier, som er afgørende for demokratiet, og som der skal kæmpes for at bevare. Alternativet er en kommunal styret information til borgerne på kommunens præmisser, og det har borgerne ingen interesse i - og det vil svække interessen for det kommunale demokrati.

Det - sammen med kraftigt stigende distributionsomkostninger - er den største trussel mod, at der fortsat kan udkomme redaktionelt stærke lokale ugeaviser, og dermed kan det også blive en trussel mod den lokale demokratiske debat og den lokale sammenhængskraft.

Lokale ugeaviser er også synlige på nettet, men de fleste borgere ønsker fortsat at modtage den lokale ugeavis på papir, og det er også i den trykte udgave, det fortsat mange steder er muligt at skabe de indtægter, der skal til for at producere det redaktionelle indhold, som er forudsætningen for, at ugeaviserne kan læse deres vigtige nærdemokratiske opgave.

Kronikken har også været bragt i Kommunen.dk.

Af Christian Kierkegaard

Seniorkonsulent

Danske Medier

menu
menu