De mødte overmagten

De mødte overmagten

FLOORBALL: Hvidovres herrer har for fjerde år i træk kvalificeret sig til DM-slutspillet. I kvartfinaleserien der spilles bedst af fem, skulle holdet møde DM-favoritter fra Frederikhavn, der har flere A-landsholdsspillere i truppen og som sluttede på 2. pladsen i grundspillet.

Det var også Frederikshavn der hurtigt satte tempoet fra start i den første kvartfinale. Efter blot fire minutter af 1. periode stod den 4-0 til udeholdet, og det var et Hvidovre-mandskab i knæ. Hvidovre kom bedre med i kampen, men havde svært med at følge med i Frederikshavns hurtige kombinationer. Det blev også 5-0 inden Hvidovres Nicolai Blom fik reduceret til 1-5 på et flot landskud.

I 2. periode var billedet det samme. Frederikshavn dominerede spillet, og vandt perioden 4-1, hvor Hvidovres Patrick Nielsen stod for hjemmeholdets mål.

Med stillingen 2-9 inden 3. periode var kampen reelt afgjort og perioden gik derfor med at spare kræfterne til søndagens 2. kvartfinaleopgør, der spilles efter redaktionens deadline. Perioden endte endnu 1-4 og Frederikshavn vandt dermed første kamp med 13-3.

I næste weekend venter 3. kvartfinale opgør i Frederikshavn, der spilles foran 1500-2000 mennesker i Arena Nord, da der samtidig er landsstævne i Floorball for ungdom.

menu
menu