Den besvimede hest

Den besvimede hest

Efter succésen med forestillingen ”Medea” i november og december, har Hvidovre Amatørscene, som den første amatørscene i Danmark fået tilladelse til at opføre forestillingen ”Den besvimede hest” af den berømte franske forfatter og dramatiker Francoise Sagan.

“Den Besvimede Hest”, der får premiere på scenen på Byvej i april måned, er en forestilling om den kærlighed, der måske slet ikke eksisterer. Om at blive konfronteret med sine valg i livet, og den afmagt det kan medføre.

Lidt om handlingen: På et gods i England sidder Lord Henry-James Chesterfield, og er træt af sit ægteskab og endnu mere træt af sine to børn. Da datteren Priscilla vender hjem fra Frankrig med Hubert under armen bliver der imidlertid sat skub i tingene. For Priscilla vil giftes med Hubert, der til gengæld tænker på pengene. Han elsker nemlig sin kæreste, Coralie der, som en del af Huberts plan, ankommer forklædt som Huberts søster for at blive gift med sønnen i huset, Bertram.

Henry-James bliver betaget af den unge Coralie, der vækker noget til live i ham, der for længst havde forvandlet sig til bitterhed. Snart summer den engelske landluft af kærlighed, men er der i virkeligheden nogen, der elsker hinanden? Eller elsker de bare idéen om kærligheden?

menu
menu