Den sjoveste fastelavnsfest

Den sjoveste fastelavnsfest

Søndag den 11. februar slår Avedørelejren dørene op for den sjoveste fastelavnsfest

Elefanter, klovne, riddere, prinsesser, superhelte og alt andet er ifølge en af arrangørerne, Mikkel Knudsen, fra Cirkusmuseet alle meget velkomne. De vil i så fald kunne opleve lidt af hvert i Avedørelejren denne dag. På Cirkusmuseet vil der være fri entré. Mangler den sidste detalje til fastelavnskostumet, er der mulighed for at blive sminket og på museets kreative værksted, kan man lave sin egen fantasifulde hat eller maske. Man kan også tage på opdagelse i museets spændende udstilling, hvor der i hvert fald ikke mangler smukke og fantasifulde kostumer. Aktiviteterne på museet er åbne fra kl. 10.

På Café Bataillionen kan man dagen igennem få stillet sulten og se en udstilling fra Hvidovre Produktionsskoles Butik Unique.

Kl. 13.00 finder den store tøndeslagning sted midt på Alarmpladsen bag Cirkusmuseet. Her vil der være tønder til alle aldersgrupper og slikposer til alle deltagende børn. Kattekonger og- dronninger vil naturligvis blive udråbt.

Kl. 14.00 har du chancen for en stor oplevelse, når Cirkus Arcus giver forestilling i Fægtesalen. Her kan du se smagsprøver på deres unge cirkuselevers utrolige kunnen. Der vil således være luftakrobatik, jonglering og meget mere på højt niveau.

Arrangementet slutter kl. 15.

Der er fri entré til alle aktiviteter på dagen inkl. Cirkusmuseet. Fastelavnsfesten er arrangeret af Cirkusmuseet, Cirkus Arcus og Hvidovre Produktionsskole. Grundejerforeningen i Avedørelejren har støttet arrangementet.

jh

jh

df

df

menu
menu