- Dencker svigtede muligheden for et systemskifte..

- Dencker svigtede muligheden for et systemskifte..

Karl Erik Høholt (UP), Arne Bech (H) og Steen Ørskov (C) ser tilbage på valgnatten for fire år siden - og de har stadigvæk en anden sandhed om forløbet end Mikkel Dencker (O)

- Hvidovrelisten beskyldes stadig af mange for at være skyld i, at det nye flertal ved kommunalvalget i 2013 ikke formåede at levere et systemskifte. Men skylden skal alene findes hos DF’s spidskandidat Mikkel Dencker, der ikke holdt sit valgløfte om netop et systemskifte og derved fratog Hvidovre muligheden for en borgerlig borgmester, lyder det fra Karl Erik Høholt (UP), Arne Bech (H) og Steen Ørskov (C).

- Som det ofte ses i krig ses det også i politik. Sandheden er det første offer og Arne Bech, Steen Ørskov og Karl Erik Høholt undlader da behændigt også at nævne alt, hvad der kunne placere en flig af ansvaret hos dem selv, lyder det fra Mikkel Dencker.

Det står fortsat uklart for de fleste i Hvidovre, hvad der skete og hvad der gik “galt” på valgnatten. Hvidovre Avis har derfor opfordret de involverede parter til igen at belyse sagen og giver her plads til de nærmeste vidner:

Han gav os aldrig en chance

- Mikkel Dencker bad aldrig om borgmesterposten, hverken før eller efter at det på valgnatten i 2013 stod klart, at en ny alliance for første gang i 88 år kunne vælte den siddende socialdemokratiske borgmester. Dencker forlod derimod de øvrige partier i det valgtekniske forbund med en klar aftale om, at der var god tid til at fortsætte drøftelserne om, hvordan det historiske nye flertal skulle udformes.

Dagen efter denne aftale mellem Konservative, Venstre og Hvidovrelisten meldte Dencker så offentligt ud, at han i stedet havde indgået en aftale med Socialdemokraterne. Dermed løb han fra sit løfte til vælgerne om “et tiltrængt systemskifte i Hvidovre” - og fra det hidtil gode samarbejde med det daværende valgforbund, fortæller Bech, Ørskov og Høholt.

- Vi var ikke på noget tidspunkt i tvivl om, at aftalen ville holde. Der var jo ingen knaster, da vi forlod hinanden. Der var ikke på noget tidspunkt hårde forhandlinger, uddyber Steen Ørskov og fortsætter:

- Mikkel var vores “tillidsmand”, og han gav os aldrig en chance. Ja, han meldte ikke engang tilbage. Vi måtte høre om det om natten - via pressen. Det var altså ikke C, der svigtede vælgerne ved borgmestervalget.

To sider af den samme sag

Det sejrende valgforbund mødtes allerede på valgaftenen, hvor der var stor glæde over valgets resultat, og efter at Mikkel Dencker, som repræsentant for det største parti, havde takket ja til at være tovholder for forhandlingerne, blev parterne enige om at mødes igen dagen efter ved offentliggørelsen af valgets endelige resultat.

- Stemningen var stadig god. Der var jo ikke noget, der hastede, og da Dencker skulle fejre fødselsdag, blev vi hurtigt enige om, at Mikkel skulle indkalde til de konkrete forhandlinger, når det passede ham. Der var ikke sat navn på borgmesteremner endnu, Mikkel havde end ikke foreslået sig selv. Tværtimod havde han selv i hele forløbet givet udtryk for, at han ikke havde nogen intention om at blive borgmester. Det udsagn var blot valgtaktik, da han jo ikke kunne være borgmester, hvis han skulle fastholde sit dobbeltmandat som medlem af Folketinget, forklarer Arne Bech.

Forhandlingerne kom imidlertid aldrig til at finde sted, for få timer senere kunne pressen fortælle, at Mikkel Dencker havde konstitueret sig med socialdemokraterne.

- Forløbet var, forklarer Mikkel Dencker, at det blå valgforbund fik 11 mandater tilsammen: Fem til DF, tre til Hvidovrelisten, to til Venstre og et til Konservative. Dermed var flertallet hjemme.

Jeg havde mange gange i løbet af valgkampen meldt ud, at jeg gerne ville være borgmester - hvilket åbenbart er noget Arne Bech og de øvrige har fortrængt. Da flertallet var i hus, fandt jeg det naturligt, at jeg skulle være borgmester, nu da DF var blevet det suverænt største blå parti - og tilmed det eneste parti der var gået frem. Med andre ord var flertallet alene et resultat af DFs fremgang.

- Derfor mente jeg ikke borgmesterposten hørte hjemme andre steder end hos DF. Det mente Arne Bech dog ikke, da han allerede på valgnatten på TV proklamerede, at Hvidovrelisten under ingen omstændigheder kunne støtte at DF fik borgmesterposten, fortsætter Mikkel Dencker. Og han uddyber:

- Vi nåede dog aldrig frem til realitetsforhandlinger. For ganske hurtigt stod det klart, at Kashif Ahmad var i gang med at forlade Hvidovrelisten til fordel for rød blok. Dermed ville flertallet til blå blok være tabt. Arne Bech brugte selv lang tid på vores møde dagen efter valget, på at fortælle om problemerne med Kashif Ahmad.

Fortsætter på side 3...

At Kashif havde intentioner om at forlade Hvidovrelisten stod kort efter klart for alle, for som bekendt forlod han Hvidovrelisten og stiftede Nationalpartiet. (Dette skete først ti måneder efter valget. Nemlig i september 2014, red.)

. Med udsigt til at vores flertal var forvandlet til et mindretal og at vi dermed var sat uden for indflydelse, handlede vi hurtigt og indgik en konstitueringsaftale med Socialdemokratiet og SF. Vi følte ikke, at vi skyldte Hvidovrelisten noget, når Hvidovrelisten havde taget afstand fra en DF-borgmester og i øvrigt havde ført negativ valgkamp mod DF, samt i øvrigt havde forkludret konstitueringsprocessen ved ikke at have styr på deres eget medlem, Kashif Ahmad, mener Mikkel Dencker.

- Mikkel Dencker løb fra sine aftaler og valgte at blæse på vælgere, løfter og samarbejdspartnere og gav i ly af mørket sine afgørende stemmer til, at Socialdemokraterne fortsat kunne besætte borgmesterposten. Desværre valgte pressen at bringe Denckers forklaring som sandheden uden at indhente kommentarer fra de øvrige parter i valgforbundet. Trist, at så store dele af den danske presse hoppede på deres borgmesterpropaganda. DR har da også senere beklaget, siger Arne Bech.

Bekvem løgn

- Til pressen begrundede Mikkel Dencker også dengang sit nye standpunkt med, at Hvidovrelisten var skyld i situationen, fordi de ikke ville pege på ham som borgmester, og fordi et af Hvidovrelistens mandater så ud til at ville springe til Socialdemokratiet og dermed forskubbe flertallet.

- Men sådan så fakta slet ikke ud, lyder det fra en af hovedpersonerne i konstitueringsdramaet i november 2013:

- Mikkel Dencker har aldrig over for valgforbundet sagt, at han ville være borgmester. Tværtimod sagde han så sent som dagen før til pressen, at det ikke har "været noget succeskriterium i sig selv”. Og hvad angår skrønen om et ubekræftet mandat, så ændrer det ikke på, at Helle Adelborg ikke ville kunne skrabe 11 mandater sammen. Hun havde nemlig ikke Enhedslistens mandat bag sig. Så Denckers udlægning af situationen ligner en bekvem løgn, forklarer Arne Bech.

Mogens Leo Hansen fra Enhedslisten bekræfter i øvrigt Arne Bechs pointe:

- De (A og O, red.) agerede på et helt falsk grundlag.

Enhedslisten har ikke på noget tidspunkt været i en dialog med borgmesteren.

Derfor har hun jo aldrig kunnet tælle os med i sit taktiske spil, siger Mogens Leo Hansen.

Og selv om mange fortsat giver Hvidovrelisten skylden for, at den historiske chance gik tabt, så kan hverken Steen Ørskov, Karl Erik Høholt, Mogens Leo Hansen eller Arne Bech bekræfte den udlægning af forløbet.

- At DF vælger at svigte sit valgløfte kan Hvidovrelisten på ingen måde påtage sig ansvaret for. Vi sikrede stemmerne hen over midten, og uden dem var DF aldrig kommet i betragtning til at indgå i et flertal.

At DF alligevel har fastholdt en fejlagtig udlægning af situationen har desuden haft afgørende betydning for, hvor stor tiltro især Hvidovrelisten sidenhen har haft til Dansk Folkeparti og Mikkel Dencker.

Det er klart, at man ikke kan samarbejde med et parti, som man ikke kan stole på. Det er helt, helt afgørende for et frugtbart samarbejde, som det vi f.eks fik med Enhedslisten og de to tidligere venstrefolk, siger Arne Bech.

Hos DF's lokalafdeling betød handlingerne på valgnatten og de følgende døgn desuden, at partiets tidligere formand Bo Christof kort efter meldte sig ud i protest.

- Havde DF været ærlig, var jeg måske blevet. Men løgnene fik bægret til at flyde over, har Bo Christof sagt til Hvidovre Avis.

Vi ku’ ha’ givet ham det samme

Karl Erik Høholt Jensen, der har valgt at forlade byrådet efter valget, siger om forløbet efter at være blevet spurgt direkte:

- Mikkel havde jo ikke udtrykt nogen ambition om at ville være borgmester, og jeg kan ikke forstå, at han ikke forsøgte muligheden, da han havde den.

Han var jo tovholder i gruppen og udset til at styre forløbet. Det eneste, jeg hørte ham sige var, at han mente at en borgmester burde have mindst tre medlemmer i sin gruppe. I dag stiller jeg stadig spørgsmålet: Hvad har han fået, som han ikke kunne have fået på en mere ordentlig måde?

- I DF er vi tilfredse med vores beslutning og med konstitueringsaftalen. Vi mener, at vi har haft stor indflydelse på den førte politik i Hvidovre, blandt andet har vi fået dansk mad i institutionerne og flere plejehjemspladser som de allervigtigste resultater, anfører Mikkel Dencker.

- Konklusionen på forløbet er, at valgforbundet viste Mikkel Dencker tillid som forhandlingsleder. Men han gav aldrig valgforbundet en chance for at forhandle om borgmesterposten. Hvis han havde været utryg over det falske rygte fra Socialdemokraterne, burde han have forespurgt sine samarbejdspartnere i stedet for at svigte dem, slutter Arne Bech.

oas@hvidovreavis.dk

menu
menu