Der er noget galt i Hvidovre!

Der er noget galt i Hvidovre!

Kom og hør et højaktuelt foredrag om John Mogensen dagen før påske

Den nye storfilm af Ole Bornedal har lige haft premiere, og John Mogensen er på alles læber og mere aktuel, end han har været i årtier. I den anledning har Hvidovre Hovedbibliotek et godt tilbud til dig onsdagen før påske den 28. marts. Og det gælder, hvad enten du vælger at tilbringe påsken med lange gåture på stranden (“To mennesker på en strand”) eller på det lokale værtshus (“Sidder på et værtshus”).

Den onsdag får vi nemlig besøg af foredragsholder og John Mogensen-ekspert Kurt Andreasen, som vil fortælle om den folkekære sanger med de karakteristiske seler og den store vom. Så kom enten forbi, efter I har set biograffilmen, eller som en slags opvarmning til den. For en ting er sikkert. I bliver med garanti meget klogere på den højaktuelle nationalskjald. Den aften guider Kurt Andreasen jer igennem sangerens karriere. Det bliver et foredrag om en af Danmarks største musikpersonligheder nogensinde; om hans musikalske op- og nedture, indtil han i 1977 døde af et hjerteanfald forårsaget af et alt for stort alkoholforbrug. Foredraget ledsages af en masse gode musikeksempler, og vi lover, at der bliver “Fut i fejemøjet”!

Foredraget er gratis og finder sted på Hvidovre Hovedbibliotek, onsdag den 28. marts kl. 19.00. Billetterne kan fås på bibliotekerne i kommunen eller via Hvidovrebib.dk fra onsdag den 14. marts kl. 10.00.

menu
menu