DET LUNER MED “HVORFOR HVIDOVRE”

DET LUNER MED  “HVORFOR HVIDOVRE”

Hvidovre Avis er jo et godt spejl af de mange “sager”, der er mest røre om i Hvidovre.

Både godt men også lidt skidt, hvis det er de “kritiske sager”, der mest for borgere og omverdenen tegner billedet af tilværelsen i Hvidovre.

Sådan er det heldigvis næsten ikke.

Flere har boet i Hvidovre hele deres liv. Unge flytter hjem til Hvidovre, når det tegner til familieforøgelse. Hjem til de kommende bedsteforældre.

Hvidovre er i høj grad familiernes by. Hvidovre samler familierne. Det ses også i Hvidovre Avis.

Det er selvfølgelig rart med positive vinkler om at bo i Hvidovre.

Derfor er det helt fint, at Hvidovre Avis har startet en artikelserie med temaet. “HVORFOR HVIDOVRE”.

De første tre her i februar med overskrifterne:

“Næsten 60 år i Bredalsparken”

“Hvidovre passer til børn, unge og voksne”

“Da jeg gik ind af porten, var jeg solgt”

Positive vinkler, der jo også er med til at tiltrække og holde på gode skatteborgere i Hvidovre. Til gavn for os alle i sidste ende.

Der er sikkert pænt med borgere/emner til artikelserien: HVORFOR HVIDOVRE. Kom frit frem.

Kontakt avisen med gode forslag eller skriv selv herom i BYENS TALERSTOL, der jo har ry for at være een af de bedste blandt lokalaviser i Danmark.

Det vil lune med flere indlæg om “Hvorfor Hvidovre” i en tid med mange “kritiske sager” overalt i medierne.

Kom nu frit frem og giv også et bud på: “Hvorfor Hvidovre”.

Bent Aarrebo Pedersen

aarrebo@adr.dk

Avedørelejren

menu
menu