Diskoskaster i verdensklasse

Diskoskaster i verdensklasse

Annesofie Hartmann fra Hvidovre Atletik&Motion er verdens 14. bedste i diskoskast

ATLETIK: To af atletikkens store profiler har indtaget Kenya, men med hver sin dagsorden. Det nye store talent, 17-årige Annesofie Hartmann har netop deltaget ved VM U18, mens OL-maratonløberen Abdi Hakin Ulad er i gang med de sidste forberedelser frem mod deltagelsen ved VM i atletik i London i starten af august.

For to år siden var Annesofie Hartmann blot nummer fire i Danmark, men siden hun skiftede til Hvidovre AM er det gået rigtig stærkt, og den foreløbige kulmination kom, da hun i sit første internationale mesterskab i den kenyanske hovedstad, Nairobi, var tæt på at kvalificere sig til finalen i diskoskast. Er man blandt de 12 bedst placerede efter den indledende kvalifikation, så går man automatisk videre til finalen. Annesofie Hartmann formåede trods en nervøs start at kaste sig op gennem feltet, og endte som nummer 12 med 41,28 meter i sin internationale mesterskabsdebut.

- Jeg ville selvfølgelig gerne have været i finalen, når jeg nu var så tæt på, men det er gået fantastisk stærkt, så lige nu er jeg bare rigtig, rigtig glad og stolt over min placering, udtalte Annesofie Hartmann efter sin debut.

- En flot debut, som lover godt for de kommende mange år, supplerede en glad sportschef og personlig træner, Michael Bruun Jepsen.

- Der er så mange ting, som slet ikke er udviklet endnu, og så snakker vi allerede om verdensklasse. Jeg glæder mig rigtig meget til de kommende år og synes, vi har en fantastisk spændende kasteduo i Annesofie og den 1 år ældre kuglestøder Thea Jensen. De kommer til at repræsentere Danmark de kommende mange år...

menu
menu