Drop-ind møde om livsmestring hos unge med autisme

Drop-ind møde om livsmestring hos unge med autisme

Ungekontakten slår igen dørene op for forældre, professionelle og alle interesserede med det relevante tema livsmestring hos unge med autisme. Ungdomsårene er besværlige for de fleste, men ofte endnu mere for unge med autisme. Derfor er det vigtigt, at vi sætter fokus på denne periode i livet og gør os umage for at forstå, hvad der er på spil for de unge med autisme.

På Drop-ind mødet vil man møde Thomas Lentz Helt og Charlotte Steenberg, som er kontaktpersoner for unge med autisme i Hvidovre Kommune, og nogle af de emner, som vil blive berørt, er hvordan man bedst kan støtte de unge i at mestre forskellige områder i deres liv.

- Det er vigtigt, at man forstår, hvorfor de unge gør som de gør. Og at man får et samarbejde med dem, ellers vil alt det man gør ikke være med til at øge livsmestringen, siger Thomas Lentz Helt.

Drop-ind mødet afholdes på torsdag den 18. maj kl. 19-21 i Ungekontakten, Blytækkerporten1 i Avedøre. Det er gratis, og der er ingen tilmelding.

menu
menu