Energirenovering på Gungehusskolen går ind i sidste fase

Energirenovering på Gungehusskolen går ind i sidste fase

Siden januar i år har eleverne på Gungehusskolen delt skolegård med bygningsstilladser og orange kegler. Industrigiganten Siemens har stået for at energirenovere skolen, og arbejdet forventes afsluttet i starten af det nye år.

80 % af alle vinduer og døre på skolen er nye, og det samme er de gamle lysarmaturer i loftet. Vi har også fået udskiftet ventilationsanlæg og varmepumperne, der pumper vand ud i varmeapparaterne, fortæller teknisk serviceleder på Gungehusskolen Brian Clemmensen.

Energirenoveringen er finansieret som et ESCO-projekt, hvilket betyder, at skolen ikke selv skal stå for udgifterne. Siemens betaler regningen og får så dækket indskuddet de kommende år med de penge, skolen sparer på elregningen.

Udover at skolen fremover vil opleve et reduceret energiforbrug, vil lærere og elever kunne opleve et bedre indeklima og lysere lokaler.

Meget af renoveringsarbejdet er foregået indenfor almindelig skoletid, og skoleledelsen har måttet flytte klasser rundt i takt med, at det er skredet frem.

- Vi har løbende informeret forældregruppen om fremskridt i projektet, og når f.eks. klasser skulle flytte lokale midlertidigt. Der har været et fint samarbejde, og både forældre, elever og lærere har været meget tålmodige og fleksible i hele processen, fortæller skoleleder Ole Møller Laursen.

Skolen har benyttet lejligheden til også at få frisket vinduesrammerne op indenfor, så de er blevet malet hvide i stedet for sorte. Der er desuden blevet udbedret en mindre arkitektonisk fejl, da de vandrette sorte træpaneler, som pryder overkanten af vinduespartierne ud til skolegården, nogle steder blev lavet lodrette, da skolen gennemgik en renovering tilbage i 70’erne.

80% af alle vinderne på skolen er nu nye.

80% af alle vinderne på skolen er nu nye.

n

n

menu
menu