Engagement der smitter

Engagement 
der smitter

Vinden bider en anelse i kinderne, selv om kalenderen officielt har stået på forår i lidt over en måned.

Det var i hvert fald en kold fornøjelse at være en tur på Hvidovre Havn for at se nærmere på, hvordan det går med årets bådklargøring. Den kolde vind lod nu ikke til at have taget humøret fra hverken "puklehvaler" eller andre friske sejlere og bådejere, som vi mødte på vores vej.

Tværtimod var humøret højt, og der blev fortalt, berettet og belært - på den gode måde - mellem bådene på den i øvrigt umanerlig pæne og ryddelige plads.

Det er måske lidt meget at konkludere, at mennesker, der er glade for vand og sejlsport, generelt har et højt humør. Men det er i hvert fald sikkert, at man bliver glad af fællesskaber og engagement. Og engagement smitter af på omgivelserne - ikke bare mennesker, men også på hvordan havnen, trods manglende havneplan, er vedligeholdt så flot, som det overhovedet kan lade sig gøre.

menu
menu