EVENTYRET OM HØNSEHUSET NR. 136

EVENTYRET OM HØNSEHUSET NR. 136

CARL OSCAR BROBERG med en lille ”beretning”:

En herremand fra landet havde fået en god ide. Han havde fundet et lille smalt stykke jord ved jernbanen mellem byerne Rødstad og Hvidstad. Jorden var særdeles velegnet til at bygge hønsehuse på. Han ville derfor søge bystyret om lov til, at opføre luksushønsehuse på grunden i tre etager. Hønsene kunne så købe hver en redekasse til at lægge æg i. Fordelen ved at bygge hønsehuset mellem de to byer var, at det var let at transportere æggene til den store hovedstad, da der var togstationer i både Rødstad og Hvidstad. Han skrev derfor en fin ansøgning, til bystyret, om lov til det fine hønsehusbyggeri.

I bystyret læste man den interessante ansøgning. Man blev dog hurtigt enige om, at det var en dårlig ide. Man var i Hvidstad ikke interesseret i at få et hønsehus, som blev ejet af hønsene selv, og derfor ikke skulle betale meget i afgift til bystyret, når de solgte deres æg. Men en i bystyret fik en rigtig god ide. Man manglede redekasser i byen til de høns der havde knækket deres vinger, eller brækket et ben. Og mange kyllinger havde heller ikke plads til at vokse sig store, så de kunne lægge æg. Endvidere kunne man bygge nogle få redekasser til de gamle høns, der ikke kunne lægge æg mere.

Derfor sagde man til herremanden, at han godt måtte bygge sine luksusredekasser på een betingelse som var, at han skulle bygge redekasser i samme hønsehus, til kyllingerne, de gamle og de syge høns. Bystyret vidste godt, at man ikke ville få så meget i afgift fra de gamle og syge høns, men det var man ligeglad med.

Herremanden gik derfor hjem og tegnede et nyt hønsehus, men nu var han nød til, at gøre hønsehuset meget højere, for at få plads til de mange redekasser.

Nu syntes bystyret, det var en rigtig god ide. Herremanden havde i forvejen fået hjælp til, at regne på byggeriet, og selvom der skulle bygges flere redekasser, ville han gøre en god forretning, når han fik afgift for alle æggene.

Bystyret og herremanden vidste godt, at hønsene ville blive syge af at bo så tæt på jernbanen. Det havde man læst i rapporter fra andre byer, hvor man havde bygget hønsehuse tæt på jernbanen, men det tog man sig ikke af.

Men det er sådan i eventyrland, at når man bygger hønsehuse store som små, skal man først spørge om lov af dem, der har hønsehuse i nærheden. Men herremanden vidste godt, at dem med de små hønsehuse ikke havde noget at skulle have sagt. Det var jo bystyret, der bestemte. Bystyret indkaldte til et møde med de små hønsehusejere, men dette var nærmest for syn skyld, og fordi loven krævede det. De små hønsehusejere beklagede sig højlydt, og hævdede at deres redekasser nu ville blive mindre værd. Men bystyret var ligeglade, selvom de små hønsehusejere havde betalt afgift til bystyret af deres æg i mange år. Lige meget hjalp det, for bystyret havde allerede taget beslutning om byggeriet, men det var hemmeligt.

Herremanden syntes ikke, at hans fine hønsehuse skulle have samme gadenavn, som de små hønsehuse. Derfor foreslog han bystyret ,at vejen med de nye fine hønsehuse skulle have et nyt navn. Han foreslog at vejen skulle hedde Svend Ågesens alle. Det syntes bystyret var en god ide, da vejen så blev opkaldt efter en forhenværende borgmester, der havde boet på stedet. Indvielsen fandt sted inden beslutningen om byggeriet var taget. Så havde de små hønsehusejere lidt tid til at vende sig til det nye navn Der var selvfølgelig festivitas i forbindelse med indvielsen, hvor der blev serveret smørrebrød og rigelig at drikke. Herremanden var ikke nærig under frokosten, han gav til højre og venstre i bystyret, som nu syntes herremanden var en rigtig flink mand, som man skulle sætte stor pris på.

Sådan gik det til, at Hvidstad fik egnens højeste og grimmeste hønsehus, med særdeles god udsigt til jernbanen, med larmende gods og fjerntog få meter fra redekasserne.

Skrevet af eventyrforfatter: Carl Oscar Broberg, Hædersdalvej 40

Hønsehus

Hønsehus

menu
menu