Fart over de unge på HIF’s Kbh. seriehold

Fart over de unge på HIF’s Kbh. seriehold

5-0 sejr over Jægersborg, efter fremragende angrebsspil - 4-1 sejr over Skjold

FODBOLD: Lige nu må det være en fornøjelse for de mange unge at spille på Hvidovres københavnsseriehold. Dels får de god og lærerig modstand, og dels spiller de rigtig godt sammen.

Tilsyneladende har de adopteret divisionsholdets nye recept med højt presspil, hurtige pasninger og stikninger til dybdeløb, garneret med rigtig flotte skift til fløjene. Disse ingredienser gav en storsejr på 5-0 tirsdag aften mod nedrykkerne fra Danmarksserien Jægersborg.

- Variationen i spillet er nok det allervigtigste, og så selvfølgelig at vi har nogle unge spillere med den rigtige indstilling, bemærker træner Claus “Buller” Clausen, tidl. HIF-divisionsspiller. - Jeg tror vi er ved at udvikle en række unge topspillere på vej mod divisionsholdet, og det har selvfølgelig stor betydning at de kan lide at spille på københavnsserieholdet.

Dagens spiller blev den hurtige angriber Frederik Simson, og ikke bare fordi han scorede tre mål. Men sin pågåenhed var han også inspirerende for hele holdet. Men hans angrebskollegaer Daniel Chukwumah og Christian Schmidt viste også stor styrke. Daniel stod for 3-0 scoringen kort før pausen, da han lynhurtigt nåede frem til en dyb stikning. Backen Frederik Antonsen bragede 5-0 målet ind i slutningen af kampen.

Forsvaret så også solidt ud med unge Jonas Visøfeldt som krumtappen. Den blev også til et interessant comeback til højerbacken Frederik Johansen, der vendte tilbage efter en længere skadesperiode. Men alt i alt gjorde alle en fin indsats.

Ny flot sejr

I lørdags blev tingene fulgt flot op med en 4-1 sejr på udebane mod Skjold. Her var målscorene Daniel Chukwumah, Chrsitian Schmidt, Kenneth Bech og igen Frederik Antonsen.

mads-

menu
menu