Fik overmalet valgplakaterne og ridset sin bil

Fik overmalet  valgplakaterne og ridset sin bil

Valgkampen er på sit højeste i vores by. Valgplakaterne hænger ude i lygtepælene og kandidaterne gør alt for at få sine budskaber ud til borgerne. Normalt plejer borgerne at stille spørgsmål til kandidaterne i avisen, via de sociale medier eller til et af de utallige valgmøder, der afholdes rundt omkring.

Alt plejer at foregå i fordragelighed, men forleden weekend oplevede Jimmy Jensen, næstformand og kandidat til kommunalvalget for De Konservative i Hvidovre, både at få sine valgplakater overmalet og måske endnu værre, lørdag morgen at se sin bil været ridset hen ad siden og ruderne spraymalet med sort maling.

- Det ikke er i orden og slet ikke, når det er min datter på 17 år, der på privatadressen opdager hærværket på bilen. Det er en krænkelse jeg tager stærk afstand til og at intimidere min familie er bestemt ikke i orden, siger Jimmy Jensen.

Meldt til politiet

Af samme årsag er det anmeldt til politiet og en efterforskning vil blive foretaget af politiet. Faktisk er der en skærpet straframme for vold og hærværk med politikere og den eller de, der har udtænkt disse dumheder, er slet ikke klar over hvad det kan have af konsekvenser, hvis det bliver opklaret.

Jimmy Jensen, også kendt for sit virke i Hvidovre/Avedøre Rideklub, og som den ene del af #TOPÅTOUR Facebook koncepter, der slutter med deres slogan “Hvidovre vil videre” og det gør han også.

- Den slags tåbeligheder skal ikke stoppe mig i valgkampen, understreger han.

m-

FORRUDEN VAR SPRAYMALET på Jimmy Jensens bil og der var ridset i bilen langs døren i førersiden.

FORRUDEN VAR SPRAYMALET på Jimmy Jensens bil og der var ridset i bilen langs døren i førersiden.

menu
menu