Floorball Ferieskole i Avedøre Idrætscenter

Floorball Ferieskole i Avedøre Idrætscenter

Fra på næste mandag den 24. og frem til fredag den 28. juli, kl. 10.00 til 16.00, er der hver dag Floorball Ferieskole i Avedøre Idrætscenter, Trædrejerporten 1.

Det er fem dage fyldt med forskellige aktiviteter - med floorball som det store omdrejningspunkt. Hvidovre Attack FC og DGI er nemlig gået sammen om at lave en ferieskole til alle børn og unge mellem 8 og 15 år - både nybegyndere og øvede.

Temaet for DGI’s floorballskoler i 2017 er teknik og overblik, så der bliver masser af muligheder for at træne skud og finter. Den almindelige træning bliver nemlig krydret med nye og anderledes øvelser som f.eks. er taget fra verdens bedste række SSL i Sverige. Målet er at få et legende element ind i træningen og sikre mange boldberøringer, så deltagerne både har det sjovt og bliver dygtigere til floorball.

Underviserne vil være nogle af Hvidovres Attacks egne erfarne trænere og seniorspillere, og undervejs vil der desuden være gæsteundervisning af nogle af Danmarks bedste floorballspillere.

Prisen, der er kr. 800,-, inkluderer en tøjpakke bestående af t-shirt, shorts og drikkedunk, og 2 x frugt dagligt. Tilmelding hos Hvidovre Attack.

menu
menu