Første internationale stævne

Første internationale stævne

Hvidovre Taekwondo Klub var i Sverige for at deltage i Malmö Open

TAEKWONDO: Det var ikke et hvilket som helst stævne, Hvidovre Takewondo Klub deltog i i Sverige, især ikke for tre af deltagerne, idet stævnet var deres første internationale opgave.

Første udøver på banen var Oskar Fonnesbech, der viste solid form og gik nogle stærke runder og sluttede med en bronzemedalje. Lige efter skulle Signe Hvid Jensen på banen. Hun leverede et par fantastiske runder, det bedste hun har vist hidtil, og sluttede med sølvmedalje. Kort tid efter skulle René Bech Brown på banen, og han viste en god energi og fremgang og sluttede flot med guldmedalje.

Lige inden frokost skulle Signe Hvid Jensen og Oskar Fonnesbech i aktion igen i par. Deres runde bar tydeligt præg af, at træning betaler sig, de gik flot, viste fantastisk energi og tog guldet. Efter frokost skulle Rikke Rasander i gang, Hun havde stævnets største og hårdeste gruppe med mange landsholdsudøvere. Rikke Rasander leverede det bedste længe og især nogle utroligt flotte spark, men endte desværre lige udenfor medaljepladserne. Som sidste udøver skulle Windy Nielsen på banen. Hun har tidligere på året vundet sølv til Nordiske Mesterskaber i Helsinki og viste stor erfaring og tog guldet.

Cheftræner for teknikholdet, Michael G. Schjoldager udtaler: - Alt i alt har holdet udviklet sig meget, siden jeg startede holdet op i januar 2018. At det på så kort tid kan præstere så flot til et internationalt stævne, giver mig en god følelse for fremtiden. At slutte med 3 x guld, 1 x sølv og 1 x bronze var over alt forventning. Vi håber, at vi snart kan få nogle bedre træningsforhold, så vi kan få de samme måtter, som bruges til stævner, og spejle, så holdet kan bliver ved med at udvikle sig og præstere endnu bedre i fremtiden. Men holdet har på trods af forholdene vist en fantastisk vilje og energi, og det gør mig som træner utrolig stolt...

ebo@hvidovreavis.dk

menu
menu