FRA: Hundelufterområde TIL: Idrætsinstitutionen Tumlehuset, kommunens første profilinstitution

FRA: Hundelufterområde
TIL: Idrætsinstitutionen Tumlehuset, kommunens første profilinstitution

Tumlehuset på Cirkusgrunden bliver den første nybyggede institution i Hvidovre siden Tinsoldaten i Avedørelejren

I den første halvdel af 2014 besluttede kommunalbestyrelsen, at en af kommunens udtjente institutioner, Enghøjhuset i Avedøre Stationsby, skulle erstattes af en nybygget profilinstitution.

Der var indledningsvist lidt politisk uenighed om, hvor den nye institution skulle ligge, men et flertal afgjorde, at placeringen skulle være på Cirkusgrunden tæt ved andre institutioner og uden for Avedøre Stationsby.

Til gengæld var der enighed om, at den nye institution skulle være en idrætsinstitution, og at den skulle kunne rumme 180 børn.

Profilinstitutionen kommer til at hedde Idrætsinstitutionen Tumlehuset.

Når institutionen åbner - den seneste kommunale udmelding har været at den ville stå færdigbygget i august - er det meningen, at både Enghøjen Institution og Børnehuset Svalen skal flytte ind i den nye institution. Den nye institution kommer til at have i alt 10 grupperum og et stort fællesrum. Derudover vil der være et udendørs eksperimentarium for børnene i institutionen. Desuden vil der være adgang til såkaldte sansehaver - ikke bare for institutionens brugere, men også for offentligheden. Der kommer til at være adgang til institutionen fra en stikvej på Byvej.

I februar 2017 var der rejsegilde i Idrætsinstitutionen Tumlehuset. Siden da er Idrætsinstitutionen Tumlehuset dukket op på et par politiske lukkede dagsordener. Institutionen er den første nybyggede daginstitution i Hvidovre siden Tinsoldaten i Avedørelejren.ok

Idrætsinstitutionen Tumlehuset

Idrætsinstitutionen Tumlehuset

menu
menu