Fra Jehovas Vidner til et nyt liv i frihed

Fra Jehovas Vidner til et nyt liv i frihed

Når Ældre Sagen i Hvidovre på torsdag den 12. oktober kl. 14 indbyder til torsdagsforedrag i Medborgersalen, bliver det med en meget følelsesladet beretning om brud med en trosretning.

Jette Seidenschnur, tidligere konservativt byrådsmedlem i Billund Kommune og fotograf i Grindsted, kommer og fortæller om, hvordan det var at være født ind i religionen Jehovas Vidner og ikke mindst om, hvordan det var 33 år senere at forlade den. Hun kan fortælle om et skoleliv, hvor hun altid følte sig anderledes i forhold til de andre børn.

Jette Seidenschnur blev gift og fik børn og forsøgte at leve som rettroende vidne, men bundet af regler og forbud voksede drømmen om frihed. Bruddet havde store familiemæssige omkostninger, men hun kom ud til et liv i frihed. Det var svært at komme i gang, for der var mange ting hun skulle lære, og det tog lang tid.

menu
menu