Gå agurk i tomat

Gå agurk i tomat

Sensommeren er en skøn tid med mange friske grøntsager. En af de skønneste og flotteste afgrøder er tomater. Hvidovre Madfællesskab inviterer alle til at være med til at lave ny og spændende mad med tomater. Har du lyst til at være med i køkkenet og blive inspireret af andre, eller vil du selv byde ind med dine foretrukne opskrifter med tomater, så kom og vær med.

Man mødes som sædvanlig på Risbjerggård. Har du tomater tilovers fra haven eller drivhuset, må du endelig tage med.

- Vi ses onsdag den 16. august kl. 17 på Risbjerggård (baghuset). Det koster 25 kr. at deltage. Du skal medbringe tallerken og bestik. Du kan tilmelde dig gennem Facebook-gruppen, lyder det fra Hvidovre Madfællesskab.

- Skriv, hvis du kommer med tomater eller andet grønt, så køber vi mindre ind. Vi vil gerne undgå madspild.

menu
menu