Grunde på Parallelvej skal bruges til bofællesskab

Grunde på Parallelvej skal bruges til bofællesskab

Kommunalbestyrelsen har besluttet at afvise alle tilbud på de udbudte grunde, efter Venstre stillede forslag om at bruge dem til kommunalt formål

Et flertal i kommunalbestyrelsen mener ikke, at de fire byggegrunde på Parallelvej samlet set giver det udbytte, som var forventet.

Derfor besluttede de tirsdag den 26. juni, at grundene på Parallelvej, i stedet skal bruges til at opføre et nyt bofællesskab for borgere med særlige behov.

Det var Venstres Charlotte Munch, der stillede ændringsforslaget.

- Vi mangler bofællesskaber i Hvidovre og kan pt. ikke tilbyde alle de borgere, der kan have glæde af det, et bo-tilbud inden for kommunegrænsen, siger Charlotte Munch (V).

Hun tilføjer, at det er en af hendes mærkesager, at der i Hvidovre Kommune gøres noget ved at borgere, der har brug for botilbud, kan blive i nærheden af deres pårørende i kommunen.

- Det har hele tiden været min mærkesag at arbejde for, at vi får flere botilbud i kommunen. Så jeg er glad for, at vi nu kan gøre noget ved det med den her beslutning, siger Charlotte Munch til Hvidovre Avis.

Ifølge Charlotte Munch vil opførelsen af et nyt bofællesskab også på længere sigt være en økonomisk gevinst for Hvidovre Kommune.

- Det er dyrt at købe pladser til hvidovreborgere i andre kommuner, slutter hun.red

Parallelvej

Parallelvej

menu
menu