- Håber spillerne møder fit op!

- Håber spillerne møder fit op!

På mandag den 8. januar er første samling efter juleferien - spillerne har fået træningsprogram i julegave

FODBOLD: Den første samling på mandag den 8. januar betyder ikke et væld af nye ansigter i Hvidovres trup. Hen over julen er der ikke sket det mest alarmerende for at sige det mildt, og det var nu heller ikke forventet.

Det eneste, der ligger fast i skrivende stund er, at backen Kenneth Thinter har forladt klubben. Om Rasmus Johansson dukker op er en mulighed, men det er ikke sikkert og endelig aftalt. Han har som bekendt været i Italien et halvt år for at spille futsal.

- Nu ser vi, hvordan folk ser ud efter en ferie, men jeg håber da spillerne møder op i anstændig form. De har alle haft et træningsprogram med hjem til ferien, så jeg forventer da, man møder op i en fornuftig form, kommenterer træner Per Frandsen.

- Vi kommer til at træne mandag, tirsdag, torsdag og fredag med fridage onsdag og lørdag-søndag. Vi spiller den første testkamp lørdag den 20. januar mod FC Nordsjælland. Så går det ellers slag i slag de følgende fire uger med kamp hver lørdag. Så der er tid til at finde sammen og få finpudset detaljer i og omkring vores spil. Vi skal være klar, når det igen bliver alvor, og det vil vi være. Man kan sige, at vores forudsætninger for at være klar er langt bedre end den tre ugers opstart efter en sommerferie, vi oplevede i efteråret. Vi har en rigtig god trup, så jeg forventer ikke den store tilgang ude fra. Men man kan da altid vise sig frem...

ebo@hvidovreavis.dk

Træner Per Frandsen forventer spillerne har brugt deres træningsprogram fornuftigt i ferien.

Træner Per Frandsen forventer spillerne har brugt deres træningsprogram fornuftigt i ferien.

menu
menu