Halloweenhus blev et kæmpe tilløbsstykke

Halloweenhus blev et kæmpe tilløbsstykke

Op mod 1.500 lagde vejen forbi det uhyggelige Halloweenhus på Grønskifte 10

Man ved, at en Halloween-fest er gået over forventning, når børn grædende må forlade et uhyggeligt hus.

Og det var præcis hvad der skete, da familien Hjelm Østergaard, Bo Basic og en gruppe lokale spejdere onsdag havde pyntet et nedslidt hus på Grønskifte 10 op til årets Halloween.

Som tidligere beskrevet her i Hvidovre Avis har familien Hjelm Østergaard købt huset via Bo Basic. Planen er, at huset skal rives ned, fordi det er nedslidt og i den grad har set bedre dage. Og det var præcis det slidte hus, der fostrede ideen om en Halloween-fest ud over det sædvanlige.

Slik og gys

Og den idé var åbenbart populær. For arrangementet tiltrak et kæmpe antal Halloween-udklædte børn og deres forældre.

- Det var en kæmpe succes. Allerede fra 17.30 var der kø ved huset og det fortsatte sådan set frem til kl. 21, lyder det fra den ene indehaver af Bo Basic i Hvidovre Mick Ottendahl.

Mens der indenfor var pyntet op med og suppleret med røgmaskine, lyseffekter og gyseligt udklædte skræmmere, lavede spejderne udenfor snobrød og der blev rappellet ned fra taget.

- Vi havde lavet slikposer til 350 børn og havde heldigvis en backup på 100 i bilen, men vi måtte lave flere undervejs. Det blev til i alt 600 slikposer til børn, der lagde vejen forbi. Mange af børnene havde også forældre med, så sammenlagt vil jeg tro, at omkring 1.500 mennesker kiggede forbi huset, siger Mick Ottendahl.

Hver 10. græd

Mick Ottendahl, der sammen med medarbejdere fra Bo Basic hjalp til med at pynte huset op, var også selv sminket til lejligheden og som slikuddeler fik han en meget klar fornemmelse af, hvor uhyggeligt huset var for de besøgende børn.

- Det var piv-uhyggeligt. Ca. hvert 10. barn kom stortudende ud. Så alt i alt var det en stor succes. Jeg synes, at det var sjovt at være med til at sponsorere sådan et arrangement og det var bestemt også sjovt at være med til, slutter han.

Mick Ottendahl ejer Bo Basic sammen med Carsten Dalsgaard.

key

n

n

n

n

n

n

Halloween

Halloween

menu
menu