HBC’s stærke damer reddede en sejr hjem

HBC’s stærke damer reddede en sejr hjem

Herresiden kunne ikke følge op på det gode udgangspunkt som damesiden havde skabt

BADMINTON: Det blev til en smal HBC sejr på 7-6 over Aalborg i nedrykningsspillet i sidste uge. Det var den første kamp, hvor HBC har taget fire point med over og nu kan bryste sig af seks point. Det var jo, alt andet lige, et tab af et point, men det tog træner Rune Ulsing med.

- Jeg er tilfreds med resultatet og dermed en start, vi havde håbet på. Vi var på dagen ramt af afbud fra et par af de normale spillere, jeg selv inklusiv, da jeg har lidt problemer med hofterne, der efterhånden er ved at være plaget af den megen træning, jeg gennem årene har budt dem. Kaare Majding var ligeledes forhindret, og det betød forskellige rokader...

- Holdet viste sig igen fra den bedste side med høj motivation og gejst, og vi fik en fremragende start med føring på 3-1 efter første spillerunde. Herresiden skulle tage over i singlerne, og her havde vi rykket Nicolaj Wolf op som 1. herresingle. Han gjorde det fint mod en rigtig god mostander, der nok ikke kommer til at tabe en kamp i nedrykningsspillet. Men 2-2 efter de fire herresingler og en samlet 5-3 føring. Herefter var det damedoublerne, der skulle i kamp. Britta Andersen og Lene Clausen vandt 1. damedouble, og Julie Quistgaard og Drisa Hargardottir fulgte og op sikrede os de to holdpoint med en føring på 7-3. Herresiden skulle så bare vinde en af de resterende tre doubler for at tage alle tre holdpoint, men det lykkedes desværre ikke. Vi havde foretaget en satsning, der ikke gik hjem, og sådan er det...

- Men stor tilfredshed med den starten på nedrykningsspillet og de første to point. Stor ros til hele damesiden, der gjorde det fantastisk...

menu
menu