- Huset var så lille, at vi kun kunne ligge på en række

- Huset var så lille, at vi kun kunne ligge på en række

Poul Sverrild og Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet har netop præsenteret et paper om køkkenhaver i forstaden

I tiden omkring 1. Verdenskrig valgte mange tusinde familier at flytte ud af København og i stedet købe en lille grund i hovedstadens nabokommuner.

Ofte kom familierne oprindeligt fra provinsen og var flyttet til storbyen i håbet om arbejde, men så snart muligheden bød sig, flyttede de ud af byen igen, ud til nabokommunerne. Her byggede de som oftest et primitivt lille hus opført af forhåndenværende materiale som f.eks. brædder fra de kasser, Ford-bilerne ankom i fra USA, og dyrkede haven kun med selvforsyning for øje.

Nogle gange var husene så små, at familien kun kunne ligge på en enkelt række af madrasser på gulvet. Til gengæld kunne de dyrke haven og have små dyrehold som f.eks. høns, kaniner og duer. Nogle havde endda en hest og et par køer stående i baghaven. På den måde kunne familien sikre sig en langt højere levestandard, og trods de primitive forhold kunne de udleve drømmen om eget hus og selvforsyning, som havde rod i deres oprindelige landbokultur, nærmest som en slags urbane husmænd.

Den enorme fødevareproduktion, som fandt sted i de utallige køkkenhaver, og som siden er blevet til forstædernes parcelhus- og villakvarterer, danner rammen om et paper, som netop er blevet præsenteret på 14th International Conference on Urban History af Poul Sverrild og Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet.

menu
menu