Hvidovre Amatørscene låner hovedbiblioteket!

Hvidovre Amatørscene låner hovedbiblioteket!

Hvidovre Bibliotek har et stående tilbud til foreninger og andre, der vil præsentere deres aktiviteter i udlånet.

På lørdag den 22. april kl. 13 - 14 kommer Hvidovre Amatørscene og præsenterer uddrag af deres helt nye forestilling: “Jeg er havren” , der har premiere fredag den 19. maj på Byvej 56.

Det er en teaterkoncert, baseret på lejlighedssange, skrevet af almindelige mennesker. Du kender godt sangene. Den fra din konfirmation, din runde fødselsdag, dit bryllup.

Den sang moster Oda skrev og sangen fra din hund (som moster Oda nok også skrev)! “Jeg er havren” bliver en hyldest til lejlighedssangen!

Kom på Hovedbiblioteket og hør smagsprøver på denne komiske, musikalske tour de force gennem dit livs fester.


menu
menu