Hvidovre Fighters lukker og slukker

Hvidovre Fighters lukker og slukker

Et kommunalt lån på 900.000kr. var åbenbart ikke tilstrækkeligt til, at Hvidovre Ishockey Fighters kunne fortsætte.

Her til morgen meddelte Hvidovre Ishockey Fighters, at de lukker og slukker med øjeblikkelig virkning. 

- Kommunen har vist velvilje, og hovedparten af spillere samt stab har været positivt indstillet, men flere har fremsat betingelser, som vi ikke kan opfylde, lyder det blandt andet i en pressemeddelelse fra Hvidovre Ishockey Figthers, der blev lagt på de sociale medier tirsdag morgen.

I følge pressemeddelelsen er det ikke lykkedes bestyrelsen at redde selskabet, og driften er således blevet indstillet med øjeblikkelig virkning. Aftenens kamp er således aflyst.

Hvidovre Avis har spurgt Hvidovre Kommune, om lånet på de 900.000kr. er blevet udbetalt.

- Nej, lånet er ikke blevet udbetalt, skriver kommunaldirektør Nich Bendtsen i en sms til Hvidovre Avis.

 

menu
menu