Hvorfor låne 30 millioner når man har 650 millioner

Hvorfor låne 30 millioner når man har 650 millioner

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll mener kommunerne er for velpolstrede. Og her tænker han især på Hvidovre kommune, som er i top 10 over kommuner med alt for stor kassebeholdning.

Det samme meldte Kristian Jensen ud i januar måned i Berlingske Tidende. Her kunne man bl.a. se, at Hvidovre havde flere penge i kassen end Solrød, Greve og Ishøj til sammen. Det er udtryk for dårlig likviditetsstyring, hvilket er en disciplin Hvidovre skal lære. Og det gælder især byens flertal, som naivt tror at en mindre kassebeholdning, vil forhindre kommunen i at levere velfærd.

Desværre tror mange at en stor kassebeholdning betyder, at det går rigtig godt i kommunen. Det er langt fra sandt. Det betyder kommunen er rigtig dårlig til at likviditetsstyre. For hvis det var sandt, så kunne kommunen jo låne 1 mia. kr. og lægge den i kassen. Går det så endnu bedre for kommunen?

Kommunal økonomi er underlagt Budgetloven fra 2012, som begrænser hvor mange penge en kommune kan bruge på service og anlæg. Når kommunen har sådan en grænse, så er det ikke muligt at øge sin service eller anlægs investeringer, selv om der ligger penge i kassen. Det er derfor slet ikke muligt for Hvidovre de næste par år, at bruge de 650 mill. kr.

Når pengene ikke kan bruges, så er der heller ikke nogen grund til at de er der. Så bør der enten afdrages på kommunes gæld på mere end 850 mill. kr. eller levere pengene tilbage til borgerne. Faktisk er det meget respektløs at opkræve borgerne disse midler, for blot at lægge dem passivt i kassen. Man fjerne privat velfærd fra borger uden at skabe velfærd.

Jeg ved godt penge er billige lige nu, og nogen påstår at kommunen kan tjene lidt på at låne og få dem forrentet. Det er bl.a. sådan min pensionsopsparing vokser. Man tage en risiko og får derved forrentet sine midler. Men kommunen skal ikke tage nogen risiko – det lærte vi jo tydeligt sidst da kommune kom galt afsted med schweizerfranc lån.

Det er desværre blevet en tradition, at Hvidovre skal låne penge hvert år, uden der tages stilling til om der er behov for det. Hvorfor låner Hvidovre 30 mill. kr. næste år, når der ligger 650 mill. kr. i kassen. Det giver ingen mening. Men alligevel er det besluttet af partierne bag næste års budget.

Sidste år lånte Hvidovre også 30 mill. kr. Kommunen havde ikke været dårligere stillet på nogen måder, hvis man havde droppet at låne penge i 2017 og 2018. Kommunen kan stadig levere den samme velfærd uden at stifte yderligere gæld.

I venstre mener vi ikke der skal ligge flere penge i kassen, end der er behov for de næste 2 år. Derfor vil vi arbejde for, at der besluttes en politik for kommunens likviditet. Og at Hvidovre følger regeringens opfordringer til, ikke at purre borgerne penge i kassen. Passive penge i kassen skaber ikke velfærd.

Torben Nowicki Rasmussen

Formand for Venstre

menu
menu