Hyggeligt julemarked i Avedørelejren

Hyggeligt julemarked i Avedørelejren

Den gamle kaserne danner igen rammen om julemarked med 80 stader og alskens julerier på søndag den 9. december

- Kom til det hyggeligste julemarked på søndag den 9. december kl. 10-15, når Avedørelejren slår portene op for det årlige julemarked, lyder opfordringen fra Cirkusmuseet.

Mere end 80 stader, underholdning for alle aldre og masser af juleatmosfære vil præge markedet, hvor der er mulighed for at købe et bredt udvalg af varer. Du kan både møde nye og etablerede firmaer som Dansk Vincenter, Spybrew, DamhusSlagteren og Løgismose, foreninger med f.eks. lokalt produceret honning, skind og pølser samt små kunsthåndværkere som smykkekunstnere, trædrejere og juledekoratører. Mikkel Knudsen fra Cirkusmuseet der, sammen med Forstadsmuseet, arrangerer markedet, siger:

- Vi er meget glade for den variation, som staderne på markedet kan fremvise, for der er noget for enhver smag...

Markedet er også kendetegnet ved at kunne byde på underholdning for hele familien. Du kan f.eks. opleve den sjove gøgler Jon G. Lør, ride på islænderheste fra Krogagre, tage på skattejagt på Cirkusmuseet eller teste din lokalhistoriske viden i Forstadsmuseets bod. Selveste julemanden vil også komme forbi, og det vil også være muligt at høre julens toner fra koret The Accantus Christmas Quartet. Der vil også være kørsel med Byggelegepladsen Regnbuens hestevogn fra Avedørelejren til Quarks julemarked, der kun er 400 m. væk. Her kan du få endnu mere julestemning.

Du kan selvfølgelig også nyde godt af Avedørelejrens andre tilbud. Så frokosten kan blive indtaget i Café Bataillionen, hvor Hvidovre Produktionsskole også vil vise, hvad deres elever går og arbejder med. Du kan også besøge vandrerhjemmet Belægningen og få en rundvisning i en af Hvidovres mest unikke overnatningsmuligheder.

Der er fri entré til markedet og fri parkering i Avedørelejren. Markedet er arrangeret af Cirkusmuseet og Forstadsmuseet og er støttet af Hvidovre Kommune.

Man kan se et mere detaljeret program og få praktiske oplysninger på Cirkusmuseets hjemmeside.

...

...

menu
menu