Hypotetisk kan der være begået fejl

Hypotetisk kan der være begået fejl

Hvidovre Kommune kan ikke svare på den konkrete sag, men erkender, at der kan være begået fejl, hvis borgeren ikke er blevet oplyst om andre muligheder

En familie i Hvidovre med en voksen, mulithandicappet og hjemmeboende søn har fået ændret deres ugentlige antal støttetimer fra 37 til 31,5 time om ugen. Ændringen er, i følge familien, afgjort på grundlag af et enkelt møde af ca. en times varighed, hvor sagsbehandleren stillede forældrene omkring 4 spg. og i øvrigt ikke hverken talte med deres søn eller så, hvordan og hvor længe det ville tage familien at hjælpe sønnen med f.eks. bad og madning.

Hvidovre Avis har spurgt Hvidovre Kommune, hvad proceduren er, når der ændres i et bevilget timetal - og om der kan træffes en afgørelse på baggrund af et enkelt møde. Hvidovre Kommune har ikke fået fuldmagt til at udtale sig om den konkrete borgersag - og svarene er derfor generelle.

Kan der træffes kommunal afgørelse i sådan en sag på baggrund af et enkelt møde og på baggrund af få spørgsmål?

- Afgørelser skal altid træffes på et sagligt og oplyst grundlag. Det kan ikke på ovenstående vurderes, om afgørelsen var saglig og velbegrundet, da vi ikke kender sagen tilstrækkeligt. Der kan f.eks. ligge et grundigt baggrundsmateriale på sagen, ligesom der kan være foretaget et grundigt forarbejde forud for mødet. Afgørelser i sager med den beskrevne kompleksitet træffes ikke alene på baggrund af et enkelt møde, lyder det fra Susanne Samuelsen, der er chef for Handicap og psykiatri i Hvidovre Kommune.

Indhenter sagsbehandleren oplysninger fra f.eks. læge, psykolog, pårørende, der kender til borgerens behov og situation og skal sagsbehandleren gøre det?

- Sagsbehandleren indhenter oplysninger, hvis og hvor det skønnes relevant, mhp. at få sagen oplyst tilstrækkeligt, siger Susanne Samuelsen.

Ingen andre spurgt

I følge familien er der i den konkrete sag ikke indhentet oplysninger fra hverken læge, psykolog eller andre pårørende. Dansk Handicap Fælles Rådgivning (DHFR, red.) påpeger endvidere, at Hvidovre Kommunes afgørelse er baseret på dels det korte møde, dels den handicappede borgers situation, som den så ud i 2012, hvor de sidst har været i kontakt med kommunen. DHFR påpeger desuden, at en sådan afgørelse er ulovlig, fordi det er lovbestemt, at der en gang om året skal følges op på den slags sager.

Er det korrekt, at borgere med handicap, der får støtte af Hvidovre Kommune, har krav på en årlig opfølgning/evaluering af deres behov for støtte?

- Som udgangspunkt foretager sagsbehandleren en opfølgning en gang årligt. Det vil dog afhænge af, hvor borgeren er i sit forløb. Opfølgning kan ske hver 3. måned, ved sager med behov for tæt opfølgning og justering af indsats i forhold til mål og effekt. Andre sager, hvor der er tale om en stabil situation gennem flere år, følges op hvert andet år. Det er ikke præciseret i lovgivningen på det voksenspecialiserede område, at opfølgning skal ske 1 gang årligt, men derimod, at der skal ske en opfølgning, forklarer Susanne Samuelsen til Hvidovre Avis.

Hun fastslår dermed, at Hvidovre Kommune foretager opfølgninger, der i følge hende, er baseret på den enkelte borgers behov.

BPA-ordning

Familien har endvidere søgt om en såkaldt BPA-ordning (borgerstyret personlig assistance) til deres søn. På den ansøgning fik de afslag, fordi sønnen pga. sit handicap ikke selv kunne være arbejdsleder. Familien kendte ikke selv til de forskellige muligheder for BPA-ordninger, men har fået vejledning af et firma, der siger, at det er muligt at få en BPA-ordning uden at deres søn selv er arbejdsleder.

I følge familien og DHFR har Hvidovre Kommune imidlertid ikke oplyst dem om den mulighed. Blot givet dem afslag.

Skal Hvidovre Kommune oplyse familien (ansøgere generelt) om, hvilke muligheder de har for en BPA-ordning?

- Kommunen har en forpligtigelse til at yde rådgivning og vejledning i forbindelse med ansøgning om ydelser efter serviceloven. Kommunen kan under rådgivning og vejledning ikke love en ydelse, som afgøres af anden myndighed, men kan henvise til, at borger kan kontakte den relevante myndighed på området, siger Susanne Samuelsen.

Hvilken myndighed taler du om her?

- Når en borger søger om en BPA efter paragraf 96 vurderes og behandles ansøgningen af myndigheden i Center for Handicap og Psykiatri. Træffes der en afgørelse med afslag på bevilling af BPA efter paragraf 96, fordi borgeren ikke kan varetage arbejdslederrollen, skal sagsbehandleren vejlede om, at der kan ansøges om BPA efter paragraf 95. Sagsbehandlingen af den ansøgning foretages af myndigheden i Center for Sund og Ældre, siger Susanne Samuelsen.

Hun tilføjer, at der kan være tale om et kommunikationsbrist, hvis familien ikke har fået den korrekte vejledning.

- Oplever familien, at de ikke har modtaget vejledning, kan det skyldes kommunikationen, som ikke har været tydelig nok fra sagsbehandleren side, tilføjer hun.

Har sagsbehandleren gjort sit arbejde godt nok, hvis borgeren og dennes familie ikke er blevet oplyst om, at man også kan søge om BPA-ordning, hvor borgeren ikke selv er arbejdsleder?

- Er der ikke blevet oplyst om, at borger også kan søge om BPA efter paragraf 95, har medarbejderen ikke gjort sit arbejde - og i så fald vil ledelsen beklage undladelsen og rette op på sagsbehandlingen. Svaret bliver dog meget hypotetisk, da vi ikke kender den konkrete sag, siger Susanne Samuelsen.

Oplyser Hvidovre Kommune altid borgere om deres muligheder for forskellige BPA-ordninger?

- Sagsbehandlerne gør deres bedste for løfte deres opgaver efter loven og sikre borgerne, at retssikkerheden opretholdes, herunder at oplyse borgerne om deres muligheder om forskellige BPA-ordninger. Center for handicap og Psykiatri kan give et mere kvalificeret svar, såfremt vi fra den konkrete borger fik tilladelse til at udtale sig om det konkrete borgerforløb, afslutter Susanne Samuelsen.

key

menu
menu