Indbrud i lejlighed på Vigerslev Allé

Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed på Vigerslev Alle sidste mandag klokken 17:45.

Tre mistænkte gerningsmænd forlod stedet, da beboeren til lejligheden kom hjem. Der var stjålet kontanter. De mistænkte tyve beskrives som: Mænd på ca. 20-25 år, 185 cm. og iført sort tøj. De talte dansk med accent og kørte væk i en grå personbil. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Vær opmærksom på indbrud

Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:

Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden

Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren

Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud

Hold øje i dit område - også om natten. Er noget unormalt - f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?

Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114

Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen

menu
menu