Ingen begrænsning på brug af klip

Ingen begrænsning på brug af klip

Motionscenter-klip købt til gammel takst kan bruges så længe de haves

I sidste uge skrev vi i en artikel om Hvidovre Motionscenter, at brugere af motionscenteret kunne bruge deres indkøbte klip frem til 1. oktober.

Det skrev vi, efter at have spurgt Hvidovre Kommune om, hvor længe klippene kunne bruges. Sidenhen har Hvidovre Kommune imidlertid rettet deres svar til Hvidovre Avis.

- Brugerne af Hvidovre Motionscenter kan benytte deres gamle klippekort i tidsrummet kl. 7.00 - 14.00, til de ikke har flere klip, dvs. ingen tidsbegrænsning, lyder det nu fra Hvidovre Kommune.

”Gamle klippekort” er klippekort købt før 1. juni 2017 og altså klippekort, der gør det markant billigere at træne end hvis man køber klippekort efter den nye takst.

Har man som bruger af Hvidovre Motionscenter ikke mulighed for at bruge sine klip i tidsrummet fra kl. 7.00-14.00 kan man få refunderet klip i op til 3 år efter købsdatoen. Det er ikke muligt, at få refunderet klippekort i juli måned samt mellem jul og nytår.

<CHARENTITY>8</CHARENTITY>key

menu
menu