Internationalt tilbud til enlige forældre og deres børn fra Hvidovre

Internationalt tilbud til enlige forældre og deres børn fra Hvidovre

- Hvis du er enlig forælder og under 30 år, så er ”Single Parents – Active Individuals” projektet sikkert noget for dig. Det er en god mulighed for en rejse til det smukke land Moldova i det sydøstlige Europa. Sammen med dit barn kommer du til at møde andre forældre med deres børn fra lande som Italien, Rumænien, Ukraine, Georgien og selvfølgelig også fra værtslandet Moldova.

Det er FORA Hvidovre, der står for dette arrangement for enlige forældre, der finder sted fra den 4. til 15. septemper i år. Projektet støttes af EU’s Erasmus + program, og derfor er deltagelsen gratis og der ydes også rejsetilskud.

Kurset finder sted i et feriecenter med swimmingpool og omgivet af en rosenhave. I programmet er der hver dag en ny aktivitet som f.eks. workshops om kunsthåndværk, sport, sundhed og fødevarer og ”body and mind”. Desuden bliver der en heldagsudflugt til hovedstaden Chisinau, hvor der også en besøg hos lokale organisationer. Det er tanken, at deltagerne får mulighed for at prøve andre aktiviteter, end man til daglig har mulighed for som forælder.

Der venter en stor oplevelse i mødet med de andre deltagere, der har forskellig kulturbaggrund. Og ikke mindst får børnene mulighed for at være aktive sammen med børn fra andre lande.

- Det er et nyt internationalt kursus tilbud, som henvender sig til forældre i Hvidovre og deres børn, oplyser FORA-formanden Flemming Thøgersen. - Det er første gang, vi har fået mulighed for at arrangere en ungdomsudveksling, hvor børn får mulighed for at være med.

menu
menu